Når jeg ser på, hvordan Danmark agerer i Rigsfællesskabet, står det klart, at gamle strukturer af magt, autoritet, dominans og hierarki fortsat lever videre i vores politiske system.

Disse idealer og normer, som gennem historien har formet vores ssamfund, organisationer og relationer,, skaber i dag et ulige forhold mellem Danmark, Grønland og Færøerne, hvor dansk kultur og sprog implicit har en højere status.

FN-rapporten: Et vink om ulighed

En nylig FN-rapport, der kalder Danmarks behandling af grønlændere diskriminerende og racistisk, er et vink med en vognstang. Den peger på, at vi endnu ikke har formået at skabe et ligeværdigt Rigsfællesskab, men derimod fastholder en forestilling om dansk overhøjhed.

I praksis ser danske politikere stadig Danmark som “storebroren” i relationen – og det reflekteres i både det politiske og kulturelle hierarki i vores fælles institutioner.

Sprog som nøgle til ligeværd i Folketinget

Et tydeligt eksempel på dette forhold kan ses i debatten om retten til at tale grønlandsk og færøsk i Folketinget. Selvom der nu er afsat tolketillæg, så nordatlantiske folketingsmedlemmer kan få deres taler oversat til dansk, er dette kun en delvis anerkendelse af deres sprogs værdighed.

Hvorfor skal grønlandske og færøske politikere tvinges til at gentage deres ord på dansk for at blive hørt?

Når EU-parlamentet kan tilbyde simultantolkning, så alle parlamentarikere kan tale deres eget sprog, burde Folketinget også kunne gøre det samme.

At give grønlandsk og færøsk sprog samme status som dansk i Folketinget ville være et vigtigt skridt mod ligeværd. Det ville markere, at grønlandsk og færøsk kultur anses som ligeværdige og ikke som noget eksotisk.

Denne ændring kan åbne for en dybere dialog om ligeværd i Rigsfællesskabet og sikre, at Grønland og Færøerne bliver inddraget som ligeværdige partnere i alle beslutninger, der berører deres fremtid.

Behovet for undervisning om Grønland og Færøerne

En af de væsentligste og naturlige tiltag, for at øge kendskabet til Rigsfællesskabet og skabe et fundament for mere ligeværd, ville være at undervise danske skolebørn om Grønland og Færøerne på lige fod med andre dele af Danmark.

En undersøgelse for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet viser, at danske unge har begrænset viden om Grønland og det moderne grønlandske samfund. Undersøgelsen konkluderer også, at større kendskab til Grønland kan føre til et mere nuanceret syn på grønlændere og deres kultur.

Hvis vi i skolen gav børn en bredere forståelse af både Grønlands og Færøernes kultur og historie – også de svære kapitler, hvor Danmark agerede som en kolonimagt – kunne vi tage et vigtigt skridt mod at bygge et mere ligeværdigt fællesskab.

Fortidens konsekvenser: Thulesagen, spiralsagen og de 22 børn

Dette er ikke blot en teoretisk diskussion. I årtier har Danmark gentagne gange truffet beslutninger uden at inddrage Grønland eller Færøerne på lige fod, ofte med vidtrækkende konsekvenser.

Thulesagen fra 1953 er et eksempel på dette, hvor grønlandske beboere blev tvangsflyttet for at give plads til den amerikansk Thule Air Base i Nordvestgrønland.

I spiralsagen fra 1960’erne og 70’erne blev tusindvis af grønlandske kvinder påtvunget prævention – ofte uden samtykke – i et forsøg på at kontrollere fødselsraten.

Og i sagen om de 22 grønlandske børn, der i 1951 blev fjernet fra deres familier og sendt til Danmark for at blive “fordansket,” ser vi igen, hvordan danske beslutninger gentagne gange har tilsidesat grønlandske rettigheder og selvbestemmelse.

Nutidens arrogance: Færøernes flagdag i Danmark

Et andet nutidigt eksempel på den danske arrogance findes i spørgsmålet om Færøernes flagdag. Færøerne fejrer traditionelt flagdagen den 25. april, men i Danmark fejres Færøernes officielle flagdag den 29. juli.

Dette valg er truffet uden hensyn til den færøske præference og fremstår som endnu en “storebror”-mentalitet, hvor Danmark definerer, hvad der er passende, uden at respektere færingernes ønsker.

Grønlands vej mod selvstændighed – med støtte fra Danmark

Fremtiden rummer heldigvis også håb. Grønland har præsenteret et historisk udkast til en egen forfatning, hvilket er et vigtigt skridt i retning mod fuld selvstændighed. Forfatningsudkastet viser en vilje til at skabe en selvstændig fremtid, bygget på grønlandske værdier og rettigheder.

Men Grønland står stadig i en økonomisk afhængighedsposition, da bloktilskuddet fra Danmark udgør en væsentlig del af Grønlands budget. Hvis Grønland vælger at træde ud af Rigsfællesskabet, bør vi i Danmark derfor ikke skære al økonomisk støtte.

At afslutte bloktilskuddet med et “clean cut” ville være endnu et udtryk for magt og dominans, hvor økonomisk afhængighed bruges som en kontrolmekanisme.

Fremtiden: Et reelt ligeværdigt Rigsfællesskab

I stedet bør Danmark støtte Grønland på deres vej mod selvstændighed og tilbyde en økonomisk overgangsordning, der respekterer vores fælles historie og fortsat fremmer ligeværdighed.

Vi har en historisk arv med Grønland, som vi stadig har et ansvar for at hjælpe dem fri af. Arven fra magt, autoritet, dominans og hierarkiske strukturer har skabt ulighed ikke bare i Rigsfællesskabet, men også i selve Grønland.

At anerkende dette ansvar – og handle på det – er afgørende for at sikre et reelt ligeværdigt samarbejde mellem vores lande, også uden for Rigsfællesskabets rammer.

Vi har et Rigsfællesskab – ikke bare et dansk rige. Men hvornår bliver Rigsfællesskabet egentlig ligeværdigt?