Debatten om ligestilling og ligeværd løber ofte af sporet.

Skyld bliver kastet frem og tilbage, som om vi kan placere den et sted og derved løse problemet.

Skam siver ind, når vi opdager, at vi ubevidst har videreført gamle normer eller handlet på en måde, der strider mod vores værdier.

Vi peger fingre, vi trækker os, vi går i forsvar.

Men kunne vi, i stedet for at lede efter skyldige, fokuserede på det, der virkelig betyder noget – ansvaret for at gøre det bedre?

For vi er alle formet af den kultur, vi er født ind i.

Vi bærer på en kulturel arv fra “Den historiske mand“ – en arv, der har formet vores normer, forventninger og den måde, vi ser os selv og hinanden på.

Ingen af os har valgt den arv.
Ingen af os har bevidst bidraget til de skævheder, der stadig præger vores samfund i dag.
Vi har bare arvet det.

Derfor er det vigtigt at slå fast:
Det er ikke nulevende mænds skyld, at vi stadig lever i et samfund, hvor ligeværd ikke er en selvfølge. Det er heller ikke kvinders.

Skyld og skam hjælper os ikke videre

Jeg har lært, at hvis jeg bliver provokeret af noget i en debat, kan det være et signal om, at jeg skal reflektere over hos mig selv.

Måske rammer det noget, jeg godt ved er sandt, men som skurrer mod det, jeg er vant til at tænke.
Måske provokerer det mig, fordi det taler til en kerneværdi i mig, der er blevet overdøvet af arvens ekkoer og bias.

Det er en svær øvelse.

Provokation giver os lyst til at handle, til at forsvare os.
Og nogle gange forsvarer vi ikke vores værdier, men blot et mønster, vi har arvet. Et ekko af, hvordan tingene plejer at være.

Jeg prøver at huske på det, når jeg mærker modstanden i mig selv.
Hvad er det egentlig, jeg reagerer på?
Er det min overbevisning – eller er det bare en refleks?

Mænd er ikke altid alle mænd

Og så skal vi være bevidste om, at generaliseringen mænd i debatten ikke nødvendigvis betyder os alle.

Men det kan være en anledning til at overveje, om vi faktisk kan se os selv i det billede, der bliver tegnet – men det gavner sjældent debatten, hvis vi har behov for at fortælle, at vi eller nogle mænd ikke passer ind i generaliseringen.

For generaliseringer rammer aldrig præcist.

Det er deres natur. Men vi har brug for dem for at kunne synliggøre strukturelle og kulturelle udfordringer. Hvis vi kun må tale i individuelle eksempler, mister vi evnen til at se mønstrene.

Så i stedet for at afvise generaliseringen bør vi spørge os selv:
Hvorfor bliver jeg ramt af den?
Er det, fordi jeg kan genkende noget i den?
Eller er det, fordi jeg føler, at jeg bliver gjort ansvarlig for noget, jeg ikke har valgt?

Forstå arven fra “Den historiske mand”

Forestil dig en skygge, der har fulgt os gennem århundreder – skyggen fra “Den historiske mand”

Og hans skygge følger os fortsat.

Ikke kun i samfundets strukturer og kultur, men også i de små valg, vi træffer hver dag – ofte uden at være bevidste om det. Hans idealer er blevet vores bias, vores automatreaktioner.

Han er ikke en mand af kød og blod, men en skikkelse skabt af historien, et resultat af de maskuline egenskaber, der er blevet ophøjet til normer og idealer.
Han repræsenterer nemlig idealerne og normerne kontrol, konkurrence, hierarki og kamp, og en lineær tankegang.

Han har ikke blot sat rammerne for det at være mand, men også for hele vores samfund, kultur og måden vi ser på hinanden.

Hans arv er ikke kun en fortælling om fortiden

Den kulturelle arv er en usynlig strømning. Den flyder under overfladen i vores økonomiske systemer, vores arbejdsmarked, vores institutioner – og i os selv.

“Den historiske mands” værdier har defineret, hvad vi anser for værdifuldt og succesfuldt. Han har skabt en verden, hvor resultater og vækst måles i tal, mens omsorg, empati og helhedstænkning ofte marginaliseres.

Ikke fordi nogen bevidst designet det sådan, men fordi det sådan det er blevet videreført fra generation til generation.

Men vi har et valg

Vi kan fortsætte som hidtil og lade arven bestemme. Eller vi kan vælge at se den, forstå den – og tage et opgør med den – og det valg kræver, at vi tør tage ansvar. Ikke kun for os selv, men for de strukturer, vi er en del af.

Skyld skaber forsvar – ansvar skaber forandring

Skyldens vægt er tung at bære.

Når vi bebrejder eller peger fingre af hinanden, bygger vi mure i stedet for broer.
Skyld skaber afstand, forsvar og distancering.

Ansvar åbner døre. Hvis vi ønsker at ændre den arv, vi har fået overleveret, må vi slippe skylden og række ud efter ansvaret.

Vi er alle rundet af den kultur og de normer, vi er vokset op i

Ingen af os er undtaget fra at være påvirket af bias eller ekkoer af gamle værdier og indgroede syn på, hvad der er rigtigt og forkert, værdifuldt og værdiløst.

Vi skal ikke føle skam over at opdage, at vi har adopteret nogle af disse synspunkter, vi nu ønsker at bryde med.

Vi skal ikke føle skyld over at have handlet på en måde, der strider mod vores egentlige værdier, fordi vi ubevidst har fulgt en norm eller et ideal, vi ikke stillede spørgsmål ved.

At opdage vores bias er ikke en fejl – det er en mulighed

En mulighed for at blive bevidste og tage ansvar for, hvordan vi vil handle fremover.

Det kræver både accept og mod at se disse mønstre i øjnene. Det kræver, at vi tør stå i ubehaget ved at erkende, at vi er formet af en arv, vi måske ikke ønsker at videreføre.

Men det kræver også, at vi er tilgivende over for os selv og hinanden. For hvis vi gør skyld og skam til en del af arbejdet for ligeværd, lukker vi ned for refleksionen – og dermed grundlaget for at skabe forandringer.

Og når vi taler om ansvar, handler det ikke kun om handlinger, men også om, hvordan vi tænker.

“Den historiske mand” har lært os at tænke lineært – målorienteret, resultatorienteret, konkurrencepræget.

Men vi har brug for noget mere.

Vi har brug for at genopdage cirkulær tænkning – en måde at se verden på, hvor langsigtede relationer, bæredygtighed og helhedstænkning har en lige så stor plads.

Læs mere om cirkulær og lineær tankegang her.

Hvor starter vi?

Vi starter med at lytte.

Spørg de kvinder, du kender, hvordan de oplever verden.
Hvordan ser de på de strukturer, vi andre måske tager for givet?
Spørg uden at afbryde, uden at forsvare dig.

Lyt for at forstå – ikke for at svare tilbage.

Men det stopper ikke der.

Når vi har lyttet, må vi handle.
Vi må bruge vores refleksioner til at skabe forandring.
Stille spørgsmål.
Udfordre normer.
Insistere på, at vi kan gøre det bedre.

For ansvar uden handling er blot ord.

Jeg hedder Kim, og jeg er biased

Jeg ved, at det ikke er min skyld. Det er noget, jeg har arvet.

Men jeg ved også, at det er mit ansvar – at acceptere og blive bevidst om mine bias.

Jeg ved, at hvis jeg fornægter dem, får de mere magt. Hvis jeg undertrykker dem, styrer de mig i det skjulte.

Men hvis jeg tør se dem i øjnene, acceptere dem, reflektere over dem – så har jeg en mulighed for at handle anderledes.

Og det er det ansvar, jeg tager.

Hvor er mændene henne?

Det spørgsmål stiller Matilde Trobeck i sin appel om at få flere mænd til aktivt at tage del i kampen for ligeværd. Ikke i skjulte indbakker eller som passive tilskuere, men som synlige deltagere i debatten, der tør bruge deres stemmer til at skabe forandring.

For selvom vi som mænd måske ikke selv oplever ulighed, betyder det ikke, at den ikke findes. Vi er ikke blinde for verden omkring os, men vi kan blive privilegieblinde – fanget i en arv, der gør det svært at få øje på de skævheder og barrierer, der stadig præger både kvinders og mænds livsvilkår.

Denne arv stammer fra den historiske mand, der har formet vores samfund ved at ophøje maskuline egenskaber som hierarki, kontrol og konkurrence til idealer og normer. Det har efterladt os med et samfund, hvor ligeværd stadig er en ambition snarere end en realitet – og hvor både kvinder og mænd begrænses af forventninger og strukturer, der burde være for længst forandrede.

Men ligeværd er ikke kun kvinders kamp. Det er en fælles kamp. For vi arbejder ikke kun for at skabe bedre forhold for kvinder – vi arbejder for at skabe en bedre fremtid for os alle.

Blot fordi vi ikke ser ulighed, betyder det ikke, at den ikke findes

Som mænd oplever vi sjældent de strukturer, der fastholder kvinder i ulighed. Det betyder ikke, at vi er blinde for uligheden – snarere at vi bliver privilegieblinde. De privilegier, vi har arvet fra tidligere generationers samfundsopbygning, kan gøre det svært at se de systematiske fordele, vi nyder godt af, og de ulemper, kvinder oplever.

Men skævheden er der stadig – dybt forankret i den historiske mand og den arv, vi alle har modtaget. Denne arv fortsætter med at skabe ulighed og manglende ligeværd i samfundet, og den påvirker os ikke kun eksternt gennem samfundets strukturer og normer, men også internt gennem den ubalance, den skaber i os som mennesker.

Samfundet, organisationer, hjemmet – ja, selv vores verdenssyn – er farvet af de maskuline egenskaber, som den historiske mand ophøjede til idealer og normer. Egenskaber som hierarki, kontrol, konkurrence og kamp er blevet rettesnore for, hvad der anses som værdifuldt. Samtidig er andre egenskaber – både maskuline og feminine – blevet marginaliseret. Det er ikke nogens skyld, hverken mænds eller kvinders, hverken nu eller i fortiden. Det handler ikke om at placere skyld for fortiden, men om at tage ansvar for nutiden og fremtiden.

Oprettelse af ligeværd

Forbedring af ligeværd handler ikke kun om at skabe bedre forhold for kvinder. Det vil komme os alle til gode. Uligeværd i samfundet påvirker begge køn negativt – om end på forskellige måder. Derfor er arbejdet med ligeværd en mulighed for at oprette en ubalance på to basale fronter:

1. Lige værdi for alle egenskaber
   Ingen maskuline egenskaber bør ophøjes til idealer eller normer på bekostning af feminine egenskaber eller andre maskuline egenskaber. Alle egenskaber – fra kontrol og konkurrence til omsorg og empati – er lige værdifulde og nødvendige for et balanceret samfund og en helhedsorienteret måde at leve på.
2. Fjernelse af kønsbaserede hindringer og barrierer
   Der må ikke være nogen hindringer, barrierer eller forskelsbehandling baseret på køn i situationer, hvor køn ikke har betydning. Biologiske forskelle skal have indflydelse, hvor de er relevante – for eksempel inden for sundhed og sport. Men i alle andre sammenhænge bør køn ikke være en begrænsning eller give anledning til lavere værdisætning.

Ligeværd som en løsning på indre og ydre ubalance

Ved at arbejde for ligeværd giver vi både kvinder og mænd mulighed for at bryde fri af begrænsende normer og stereotype forventninger. Vi skaber et samfund, hvor ingen egenskaber marginaliseres, og hvor alle kan leve som hele mennesker – med adgang til det fulde spektrum af menneskelige muligheder.

Denne indsats handler ikke kun om at oprette den uligeværd, der påvirker kvinder. Det handler om at skabe et samfund, hvor alle – uanset køn – kan trives og udvikle sig frit. Og det vil gavne os alle.

Eksempler på ulighed

Ulighed er ikke kun en følelse. Den kan måles og dokumenteres. Her er blot nogle få eksempler på, hvordan historiske skævheder fortsat påvirker kvinder i dag.

Medicinsk bias

Medicinsk bias opstår, når forsknings- og behandlingsmetoder primært er baseret på mandlige deltagere, hvilket kan føre til fejldiagnosticering og utilstrækkelig behandling af kvinder.
Flere danske artikler har belyst dette problem:

• Medicin er ofte testet på mænd – kvinder får dobbelt så mange bivirkninger
  Denne artikel fra DR Nyheder fremhæver, hvordan kvinder oplever flere bivirkninger, fordi medicin ofte er testet på mænd. Manglende kønsrepræsentation i kliniske studier kan føre til, at kvinder får medicin, der ikke er tilpasset deres fysiologi.
• Er der brug for lovgivning om kønsrepræsentation i kliniske studier?
  I denne artikel fra Dagens Pharma diskuteres behovet for regulering for at sikre ligelig kønsrepræsentation i medicinsk forskning. Underrepræsentation af kvinder i lægemiddelforsøg kan medføre, at medicin ikke er lige effektiv eller sikker for begge køn.
• De glemte kvindelige forsøgspersoner
  Kristeligt Dagblad belyser, hvordan kvinder historisk er blevet overset i medicinsk forskning, hvilket har konsekvenser for kvinders sundhed og behandlingseffektivitet.

Disse artikler understreger vigtigheden af at inkludere begge køn i medicinsk forskning for at sikre effektive og sikker behandlinger for alle.

Design og sikkerhed

Design og sikkerhed i vores omgivelser er ofte præget af mandlige referencer, hvilket kan føre til utilsigtede konsekvenser for kvinder.
Her er nogle eksempler:

• Kønsdiskriminering i bildesign
  Biler er traditionelt designet med mandlige kroppe som referencepunkt. Standard crashtest-dukker repræsenterer en gennemsnitlig mand på 176 cm og 77 kg. Dette betyder, at sikkerhedsfunktioner som airbags og seler er optimeret til denne kropsbygning, hvilket kan kompromittere kvinders sikkerhed. Kvinder har en 47% højere risiko for alvorlige skader i bilulykker sammenlignet med mænd.
• Feministisk bydesign
  Byplanlægning har ofte overset kvinders behov, hvilket kan føre til utrygge og utilgængelige offentlige rum. En rapport fra Arup i samarbejde med University of Liverpool og FN’s udviklingsprogram peger på strategier for at skabe byer, der fungerer for alle køn. Anbefalingerne inkluderer bedre belysning, sikre transportmuligheder og inkluderende design, der tager højde for forskellige brugergruppers behov.

Disse eksempler illustrerer, hvordan designpraksisser, der ikke tager højde for kønsforskelle, kan skabe ulighed og potentielle farer. Ved at integrere både maskuline og feminine perspektiver i designprocessen kan vi skabe mere inkluderende og sikre miljøer for alle.

Økonomisk diskrimination

Økonomisk diskrimination mod kvinder manifesterer sig på flere områder i samfundet, hvilket påvirker deres økonomiske muligheder og sikkerhed negativt.
Her er nogle eksempler:

• Ligestilling: Vi er ikke i nærheden af at være færdige
  Selvom Danmark har opnået formel ligestilling med lige rettigheder for mænd og kvinder, eksisterer der stadig betydelige uligheder i praksis. Disse uligheder ses på arbejdsmarkedet, i ledelse, politik, forskning og hjemmet, hvor kvinder ofte halter efter mændene. Derudover oplever kvinder højere stressniveauer og er oftere ofre for vold og overgreb.
• Ulighed på kapitalmarkedet
  Kvindelige iværksættere står over for både formelle og uformelle barrierer, når de forsøger at etablere egne virksomheder. De har ofte begrænset adgang til nødvendig finansiering og møder kønsstereotyper, der påvirker deres muligheder negativt. Desuden føler mange kvinder sig ikke rustet til startupmiljøet, hvilket kan hæmme deres iværksætterlyst.
• Kvindelige iværksættere spørges til problemer frem for muligheder
  Når kvindelige iværksættere søger investorer, bliver de ofte mødt med spørgsmål om udfordringer og risici, mens mandlige iværksættere i højere grad bliver spurgt til muligheder og vækstpotentiale. Denne forskelsbehandling kan føre til, at kvinder modtager mindre investering og støtte, hvilket hæmmer deres forretningsudvikling.
• Jo flere børn, des større ulighed mellem fars og mors pension
  Antallet af børn påvirker pensionsopsparingen forskelligt for mænd og kvinder. Kvinder med flere børn har tendens til at have lavere pensionsopsparing sammenlignet med mænd med samme antal børn. Dette skyldes blandt andet, at kvinder ofte tager længere barselsorlov og deltidsarbejde, hvilket reducerer deres indkomst og dermed pensionsindbetalinger.

Disse eksempler illustrerer, hvordan økonomisk diskrimination fortsat er en realitet for mange kvinder, hvilket understreger behovet for målrettede indsatser for at fremme reel ligestilling på tværs af samfundets økonomiske strukturer.

Sundhedssystemet

Kvinder oplever ofte uligheder i sundhedsvæsenet, der påvirker deres diagnose, behandling og generelle sundhed negativt.
Her er nogle eksempler:

Kvinder føler sig ikke taget seriøst hos lægen
En undersøgelse fra Aller Media viser, at næsten hver anden kvinde (46,7 %) har oplevet, at deres sundhedsproblemer ikke blev taget seriøst af lægen. Problemet er særligt udtalt blandt yngre kvinder i alderen 18-29 år, hvor 58 % deler denne oplevelse.

Økonomisk potentiale i at forbedre kvinders sundhed
En rapport fra McKinsey & Company fremhæver, at kvinder i gennemsnit tilbringer 25 % mere tid i dårlig helbredstilstand end mænd. Ved at lukke sundhedsgabet mellem kønnene kunne man reducere denne forskel markant og samtidig tilføje op til 1 billion dollar til den globale økonomi årligt inden 2040.

Behov for prioritering af kvinders sundhed i Danmark
Dansk Industri påpeger, at danske kvinder har færrest forventede raske leveår i Europa. Der er et presserende behov for politisk handling og investering i forskning, der fokuserer på kvinders sundhed, for at forbedre livskvaliteten og reducere sundhedsuligheder.

Disse eksempler understreger nødvendigheden af en systematisk tilgang til at adressere de sundhedsmæssige uligheder, som kvinder står overfor, for at sikre en mere retfærdig og effektiv sundhedspleje for alle.

Løn og pension

Økonomisk ulighed mellem mænd og kvinder er fortsat en udfordring, især inden for løn og pension.
Her er nogle eksempler:

• Lønforskelle mellem mænd og kvinder
  Ifølge Danmarks Statistik er der en vedvarende lønforskel mellem mænd og kvinder i Danmark. I 2020 var kvinders gennemsnitlige timeløn 13% lavere end mænds, hvilket indikerer en betydelig kønsbestemt lønforskel.
• Kvinder tjener mindre end mænd for samme job
  En undersøgelse fra Copenhagen Business School viser, at kvinder i gennemsnit tjener 7% mindre end mænd for det samme job på den samme arbejdsplads. Dette understreger, at lønforskelle ikke kun skyldes forskellige jobtyper, men også ulige løn for samme arbejde.
• Pensionsforskelle forværres af børneantal
  En analyse fra ROCKWOOL Fonden viser, at jo flere børn en kvinde har, desto større er forskellen mellem hendes og hendes partners pensionsopsparing. Kvinder med fire eller flere børn har i gennemsnit 38% lavere pensionsformue end deres mandlige partnere, hvilket indikerer, at familieforøgelse påvirker kvinders økonomiske fremtid negativt.
• Kvinder opfordres til at styrke deres pensionsopsparing
  Eksperter anbefaler, at kvinder aktivt engagerer sig i deres pensionsopsparing for at mindske økonomisk ulighed. Dette indebærer at være opmærksom på indbetalinger, overveje ekstra opsparing og sikre, at pensionsordningerne er tilpasset deres individuelle behov.

Disse eksempler illustrerer de vedvarende økonomiske udfordringer, kvinder står overfor, og understreger behovet for øget bevidsthed og handling for at opnå reel ligestilling på arbejdsmarkedet og i pensionssystemet.

Objektificering af kvinden

Objektificering af kvinder indebærer, at kvinder reduceres til objekter for andres begær, hvilket kan føre til alvorlige konsekvenser som voldtægtskultur og negative kropsbilleder. Her er nogle eksempler:

• Voldtægtskultur i Danmark
  Voldtægtskultur refererer til en samfundsmæssig kontekst, hvor seksuel vold normaliseres og undskyldes, ofte gennem brug af kvindefjendsk sprog, objektificering af kvinder og trivialisering af seksuel vold. Dette miljø kan føre til, at ofre for seksuelle overgreb ikke tages seriøst, og at gerningsmænd undgår konsekvenser.
• Negativt kropsbillede begrænser unge kvinder
  Unge kvinder påvirkes i høj grad af samfundets idealer om kvindekroppen, hvilket kan føre til negative kropsbilleder og begrænsninger i deres adfærd og selvopfattelse. Denne internaliserede objektificering kan resultere i lavt selvværd og psykiske udfordringer.

Disse eksempler illustrerer, hvordan objektificering af kvinder bidrager til en kultur, der underminerer kvinders rettigheder og trivsel. For at skabe et mere ligeværdigt samfund er det nødvendigt at udfordre og ændre de normer og strukturer, der opretholder denne objektificering.

Hvor er mændene?

Matilde Trobeck har ret: Det kræver vores opbakning.

Hvis vi som mænd ikke aktivt deltager i kampen for ligeværd, er vi med til at opretholde status quo. Ikke fordi vi ønsker det, men fordi vores stilhed og passivitet fastholder de strukturer og normer, der skaber uligeværd. Det kræver, at vi tager ansvar – ikke kun for kvindernes skyld, men for vores egen skyld.

Ligeværd handler ikke om at give noget væk, men om at skabe noget bedre. For alle.
Når vi arbejder for ligeværd, arbejder vi også for at frigøre os selv fra de stereotype forventninger og begrænsninger, som den historiske mand har efterladt os. Vi arbejder for et samfund, hvor vi alle kan trives, uanset køn, og hvor ingen skal leve under kulturelle eller strukturelle barrierer.

En opfordring til dig som mand

• Vær nysgerrig
  Spørg de kvinder, du kender – kolleger, søstre, partnere eller veninder – hvornår de sidst har oplevet manglende ligeværd på grund af deres køn.
  Lyt til deres erfaringer uden at afbryde eller argumentere imod.
• Lyt
  Tag deres oplevelser alvorligt.
  Det handler ikke om at finde modargumenter eller løsninger lige med det samme, men om at forstå.
  Forstå, hvordan de oplever verden, og hvad der begrænser dem.
• Lær af det
  Reflekter over, hvordan du selv er en del af de strukturer og normer, der skaber uligeværd.
  Bliv bevidst om dine egne bias, og hvordan de kan påvirke dine handlinger.
• Del det
  Tal om det, du lærer, og vær en aktiv medspiller i debatten.
  Brug din stemme til at fremhæve, hvor der er brug for forandring, og til at støtte vores fælles arbejde for ligeværd.

Ligeværd er ikke en kamp mellem kønnene.
Det er en fælles kamp for at sikre, at ingen marginaliseres eller begrænses på grund af deres køn. Det handler om at skabe et samfund, hvor vi værdsætter alle egenskaber og giver alle mulighed for at bidrage med deres fulde potentiale.

Referencer

Generelle artikler om ulighed og historiske perspektiver

1. Matilde Trobeck, LinkedIn-opslag: Hvor er mændene henne? Link til opslag
2. Caroline Criado Perez, Usynlige kvinder: skævvredne data i en verden designet til mænd. Gyldendal, 2021. Forfatterens hjemmeside

Medicinsk bias

1. DR Nyheder: Medicin er ofte testet på mænd – kvinder får dobbelt så mange bivirkninger. Link til artikel
2. Dagens Pharma: Er der brug for lovgivning om kønsrepræsentation i kliniske studier? Link til artikel
3. Kristeligt Dagblad: De glemte kvindelige forsøgspersoner. Link til artikel

Design og sikkerhed

1. Kvindernes Bilmagasin: Kønsdiskriminering i bildesign. Link til artikel
2. Rumsans: Anbefalinger: Feministisk bydesign. Link til artikel
3. Zetland: En verden designet til mænd. Link til artikel

Økonomisk diskrimination

1. Verdens Bedste Nyheder: Ligestilling: Vi er ikke i nærheden af at være færdige. Link til artikel
2. Dagens Industri: Kvinde, kæmp for din pensionsopsparing. Link til artikel
3. Copenhagen Business School: Stort studie: Kvinder tjener 7 procent mindre end mænd for det samme job på den samme arbejdsplads. Link til artikel
4. Dansk Industri: Kvindelige iværksættere spørges til problemer frem for muligheder. Link til artikel
5. Rockwool Fonden: Jo flere børn, des større ulighed mellem fars og mors pension. Link til artikel

Sundhedssystemet

1. McKinsey & Company: High potential of closing women’s health gap. Link til artikel
2. Dansk Industri: Danmark skal med på vognen og prioritere kvinders sundhed. Link til artikel
3. Aller Media: Ny undersøgelse: Næsten hver anden kvinde har oplevet ikke at blive taget seriøst hos lægen. Link tilartikel

Løn og pension

1. Danmarks Statistik: Statistik om løn og ligestilling. Link til artikel
2. TV 2 Nyheder: Lønforskel mellem mænd og kvinder er steget. Link til artikel
3. AkademikerPension: Pension for kvinder. Link til artikel

Objektificering af kvinder

1. Everyday Sexism Project: Hvad er voldtægtskultur? Link til artikel
2. Reel Ligestilling: Voldtægtskultur. Link til artikel
3. Information: Negativt kropsbillede begrænser unge kvinder. Link til artikel
4. RUC Forskning: Kvinde, krop og seksualitet. Link til artikel

Udgivelsen af børnebogen “Noah er en pige & Nora er en dreng” har ramt mig, fordi den understreger, hvorfor vi ikke skal presse kønsdebatten og vores kulturelle kønsstereotype opfattelser ned over børn.

Det er os voksne, der skal udfordre vores syn på køn, ikke børnene.

For nylig havde min 3-årige søn, Hjalte, valgt at tage en blå Frost-kjole på da vi besøgte Givskud Zoo.

Min kone overhørte en far og søns samtale:
Faren: “Se, drengen har en kjole på.”
Sønnen: “Drenge kan da ikke gå i kjoler.”
Faren: “Jo, jo – for den er jo i drengefarve.”

Oplevelsen illustrerer tydeligt, hvordan vi voksne gør bl.a. påklædning og farver kønnede – som når vi taler om “drengefarver” eller “pigetøj”. Disse kønsstereotype opfattelser af ting, der slet ikke har med køn at gøre, bør vi som voksne udfordre i stedet for at videregive dem til vores børn.

Det vil give os selv og vores børn mere frihed til at være de mennesker, vi har lyst til at være.

Vi skal selvfølgelig anerkende, at biologisk køn skal have indflydelse, hvor det har reel betydning – som inden for sport, medicin og i “safe spaces” som omklædningsrum og fængsler.

Men når det kommer til tøj, farver og leg, bør vi give vores børn friheden til at udforske uden at pådutte dem vores egne kønsstereotyper.

Vi skal selvfølgelig anerkende, at biologisk køn skal have indflydelse, hvor det har reel betydning – som inden for sport, medicin og i “safe spaces” som omklædningsrum og fængsler.

Forskning bekræfter nødvendigheden af at udfordre kønsstereotyper

En nylig forskningsrapport fra BUPL peger også på en udfordring med kønsstereotype opfattelser, bl.a. fordi traditionelle kønsforståelser ofte reproduceres i børnehaver.

Både børn og pædagoger fastholder ideer om, hvad der er “naturligt” for drenge og piger. Selv med ambitioner om mangfoldighed mangler pædagogers praksis ofte en kønsrefleksion.

Rapporten viser også, at børn ofte leger på måder, der ikke traditionelt forbindes med deres biologiske køn. Det bekræfter behovet for, at vi voksne udfordrer vores opfattelser og giver børnene frihed til at udvikle sig uden begrænsende kønsnormer.

Rapporten viser også, at børn ofte leger på måder, der ikke traditionelt forbindes med deres biologiske køn.

Jeg anerkender, at transpersoner eksisterer, og at de har deres egen unikke rejse.

Men jeg tror på, at hvis vi skaber større frihed og et bredere spektrum for, hvad det vil sige at være dreng eller pige, vil behovet for at definere sig selv som transkønnet i en meget tidlig alder blive mindre.

Diskussionen og arbejdet med kønsidentitet kan vente, til børnene bliver ældre og har en bedre forståelse af sig selv.

Et tyndt og farvet grundlag for en børnebog om kønsidentitet

Udover mine bekymringer omkring, hvordan vi voksne præsenterer køn for børn, syntes jeg også, at grundlaget for bogen “Noah er en pige & Nora er en dreng” er både tyndt og farvet.

Forfatteren, Stephanie Riis, nævner, at hun blev inspireret til at skrive bogen efter at have set en enkelt dokumentar om emnet. Et emne, hun også nævner, hun ikke havde kendskab til før.

Hun har ikke konsulteret eksperter eller lavet dybere research, men alligevel valgt at udgive bogen med et forord fra forpersonen fra FSTB (foreningen for støtte til transkønnede børn).

Det forord gør, efter min opfattelse, bogen politisk og svækker dens troværdighed som et oplysende værktøj for børn.

Hun har ikke konsulteret eksperter eller lavet dybere research, men alligevel valgt at udgive bogen med et forord fra forpersonen fra FSTB (foreningen for støtte til transkønnede børn).

En anmeldelse af bogen påpeger netop den problematik, jeg ser: “Det undrer mig, at bogen er så stereotyp. Bogen starter med at skære ud, hvor vigtigt det er at være rummende, men alligevel skrives der: ‘Noah er ikke ligesom de andre drenge, han vil ikke lege vildt eller løbe om kap.’”

Anmelderen bemærker, at mange drenge, som ikke er transkønnede, heller ikke nødvendigvis vil lege vildt.

Det viser, at forfatteren har en kønsstereotyp opfattelse af, hvordan drenge leger.

Ved at konkludere, at Noah måske er transkønnet, fordi han ikke opfører sig som en stereotyp dreng, pådutter vi en kønsstereotyp opfattelse på børns leg og adfærd.

I børns verden er der kun “drengeleg”, fordi vi voksne har fortalt dem, at det er sådan.

Ved at konkludere, at Noah måske er transkønnet, fordi han ikke opfører sig som en stereotyp dreng, pådutter vi en kønsstereotyp opfattelse på børns leg og adfærd.

En udtalelse fra en mor i en artikel om bogudgivelsen viser tydeligt, hvordan vi voksne kønsstereotyper børns tøjvalg og drager konklusioner om deres kønsopfattelse ud fra det.

Hun udtaler: “Har man den mindste mistanke om, at et barn vil gå i det modsatrettede tøj, i forhold til det man er født som, så skal man helt klart tage det seriøst.”

Men tøj er bare tøj for børn. Det er kun kønsbestemt, fordi vi voksne har valgt, det skal være det.

Det er ikke børnene, der skal ændres – det er os

Vi skal som voksne tage ansvar for vores normer og kønsstereotyper, vi ubevidst videregiver til vores børn.

Ved at udfordre vores egne opfattelser af køn og give børnene frihed til at være sig selv uden at blive indrammet af forældede normer, kan vi hjælpe dem til at udvikle sig på deres egne præmisser.

Det er ikke børnene, der skal ændres – det er os.

De har ikke brug for flere kønsnormer, de har brug for færre kønsstereotype påvirkninger.

De har brug for at få lov at være frie, kreative, udfordrende og ubekymrede børn.

De har ikke brug for flere kønsnormer, de har brug for færre kønsstereotype påvirkninger.

Jeg opfordrer pædagoger, bibliotekarer og forældre til nøje at overveje, om denne bog virkelig gavner børnenes udvikling, eller om den snarere er et forsøg på at presse en bestemt opfattelse ned over dem, hvilket i sidste ende måske gør mere skade end gavn.

Kilder:

• TV MIDTVEST: “Noah går i kjole: Ny bog vil tale om kønsidentitet i børnehøjde” (https://www.tvmidtvest.dk/holstebro/noah-gaar-i-kjole-ny-bog-vil-tale-om-koensidentitet-i-boernehoejde)
• TV MIDTVEST: “Mor til transkønnet har klar holdning til ny bog om kønsforståelse” (https://www.tvmidtvest.dk/ringkoebing-skjern/mor-til-transkoennet-har-klar-holdning-til-ny-bog-om-koensforstaaelse)
• Out & About: “En håndsrækning til transkønnede børn” (https://outandabout.dk/en-haandsraekning-til-transkoennede-boern/)
• Eget LinkedIn-opslag: “ “Kjolen er jo i drengefarve”” (https://www.linkedin.com/posts/kimpultzsylvestersen_norm-kaeonsbetonet-taeoj-activity-7226104676264366080-z43l?utm_source=share&utm_medium=member_desktop)
• BUPL: “Køn i børnehaven” (https://bupl.dk/pjece/koen-i-boernehaven)