For nylig kom det frem, at op mod 70.000 mænd deltog i tyske Telegram-grupper, hvor de delte voldtægtsinstruktioner og opfordrede til seksuel vold mod kvinder.

Grupperne blev ikke kun brugt til at udveksle detaljerede beskrivelser af, hvordan kvinder kunne udsættes for ydmygelse og straf, men fungerede også som et fællesskab, hvor medlemmerne opildnede hinanden til yderligere eskalation.

Denne afsløring er ikke blot en skandale i sig selv, men et symptom på en dybere kulturel arv, der fortsat præger vores samfund.

“Den historiske mand” har gennem generationer ophøjet maskuline egenskaber som magt, dominans og kontrol til normer, der former både mænds selvopfattelse og deres syn på kvinder. Samtidig er kvinder ofte blevet reduceret til objekter – som nogen, der skulle tilpasse sig eller understøtte mænds position og behov.

Den kulturelle arv lever i vores fortællinger, institutioner og strukturer, og det påvirker den måde, vi opdrager vores drenge på.
Drenge lærer tidligt, at sårbarhed og empati ikke passer ind i idealet om maskulinitet. I stedet fremhæves styrke, handlekraft og resultater. Disse forventninger begrænser ikke kun mænds evne til at navigere i relationer, men skaber også ubalance i deres forståelse af sig selv og andre.

Jeg mener, at det tvinger os til at overveje:

Hvordan er vi kommet hertil?
Hvad lærer vi vores drenge om maskulinitet, og hvilke billeder giver vi dem af kvinder?

Hvis vi skal bryde med denne destruktive udvikling, må vi begynde med at se kritisk på den kulturelle arv, vi viderefører – og arbejde aktivt for at skabe rammer, hvor både mænd og kvinder kan trives som hele mennesker.

“En rigtig mand”, lineær tankegang og maskulin eskalation

“En rigtig mand”

Vores kultur hylder stadig billedet af “en rigtige mand” – en mand, der udstråler styrke, mod og handlekraft, aldrig viser tvivl og opfattes som en succesfuld vinder, både materialistisk og socialt.

Det ideal er bl.a. dybt forankret i vores populærkultur, hvor manden ofte portrætteres som helten, der overvinder alle udfordringer og erobrer kvinder. Sådanne normer skaber en snæver og ofte urealistisk definition af maskulinitet, som påvirker mænds selvopfattelse og deres verdensbillede.

Fra barndommen lærer drenge primært at navigere i de mest maskuline egenskaber som styrke, kontrol og handlekraft, mens evnen til at udforske mindre maskuline eller feminine egenskaber som sårbarhed, empati og respekt enten svækkes eller aldrig udvikles.
Sårbarhed og følelsesmæssig intelligens ses ofte som modsætninger til maskulinitet, hvilket gør det svært for mange mænd at håndtere deres egne følelser eller opbygge dybere relationer. Dette emotionelle underskud følger dem ind i voksenlivet og skaber en ubalance, hvor de mangler redskaber til at bearbejde f.eks. frustration og modgang på en konstruktiv måde.

Lineær tankegang

Ubalancen forstærkes yderligere af, at vores kultur er præget af en lineær tankegang, hvor enhver indsats forventes at føre til et umiddelbart afkast – hvad enten det gælder anerkendelse, status eller relationer. Denne forståelse af succes reducerer værdien af egenskaber som sårbarhed, empati og følelsesmæssig intelligens, mens den fremhæver konkurrence, robusthed og styrke.
Når afkastet udebliver, opstår en voksende følelse af frustration og utilstrækkelighed. For nogle mænd udvikler denne frustration sig til vrede og eskalerer til dominans og vold, rettet mod dem, de opfatter som årsagen til deres manglende succes.

Maskulin eskalering

Kvinder bliver ofte målet for denne eskalation, fordi den kulturelle arv har formet et syn på dem som objekter for mænds begær og som nogen, mænd har ret til at dominere.
Når kvinder ikke tilpasser sig de stereotype forventninger – hvilket de selvfølgelig har ret til og er en vigtig del af at bryde med kønsroller – kan det udfordre mænds forvrængede verdensbillede. For nogle mænd kan det trigge en eskalation, der manifesterer sig i både verbal og fysisk aggression, fordi deres stereotype forventninger til kvinder ikke bliver indfriet.

Dynamik forstærkes yderligere af miljøer, der hylder de stereotype idealer fra “Den historiske mand” – f.eks. de omtalte Telegram-grupper.
I disse miljøer bliver maskuline værdier som kontrol, magt og dominans ikke kun normaliseret, men idealiseret. Her legitimeres idéen om, at mænd har ret til at dominere og kontrollere kvinder, og maskulin eskalation ses som en styrke frem for en svaghed.

Kombinationen af den maskuline arv om “en rigtig mand”, lineær tankegang om afkast for indsats og ekstrem maskuline miljøer, skaber grobund for giftig og voldelig maskulinitet.

Hvad vi giver vores drenge

I opdragelsen

Drenge opdrages ofte med en implicit forventning om, at deres værdi ligger i deres styrke, præstationer og mod. Dette begynder allerede i småbarnsalderen, hvor drenge opmuntres til at være aktive, handlekraftige og risikovillige. De får ros for at være modige og stærke, mens egenskaber som empati, tålmodighed og omsorg ofte overses eller nedvurderes. Sårbarhed kan blive set som et tegn på svaghed, og mange drenge lærer hurtigt at skjule deres følelser for at leve op til idealet om at være “hårdføre.”

Denne prægning understøttes yderligere af forældre, pædagoger og omgivelser, hvor drenge sjældnere inddrages i opgaver, der kræver omsorg og samarbejde. Samtidig møder de ofte færre krav til selvkontrol og ansvar, hvilket kan forstærke en idé om, at de ikke behøver at gøre sig lige så umage som piger.

Disse tidlige normer sætter rammerne for, hvordan drenge navigerer i relationer og møder deres egne følelser. Når sårbarhed og empati ikke værdsættes eller trænes, bliver det svært for mange drenge at udvikle de relationelle og emotionelle færdigheder, der er nødvendige for at indgå i gensidige og respektfulde relationer senere i livet.

I skolen

Drenge mødes ofte med lavere forventninger til deres indsats, især i de boglige fag. Dette skyldes blandt andet en kulturel forståelse af, at drenge naturligt er mindre interesserede i akademiske opgaver og har sværere ved at koncentrere sig. Resultatet er, at de ofte ikke føler behov for at gøre sig lige så umage som pigerne, fordi forventningerne fra lærere og omgivelser er lavere. Dette skaber en ond cirkel, hvor drenges engagement i skolen gradvist falder.

Samtidig opfattes drenge som mere naturligt aktive og impulsive, hvilket kan føre til en accept af, at de er “frække” eller sværere at disciplinere. Denne opfattelse kan få lærere og pædagoger til at bruge mere tid på at håndtere drenges adfærd end på at støtte deres faglige og sociale udvikling. Det kan også betyde, at drenge ikke får samme træning i tålmodighed, samarbejde og emotionel regulering, som piger ofte opmuntres til at udvikle.

Disse dynamikker bidrager til, at mange drenge ikke udvikler de samme relationelle og emotionelle færdigheder som piger. De lærer sjældnere at sætte ord på deres følelser, indgå i gensidige relationer eller forstå andres perspektiver. Over tid kan dette føre til, at de får sværere ved at håndtere konflikter og frustrationer på en konstruktiv måde, både i skolen og senere i livet.

I populærkultur og på sociale medier

Populærkulturen har stor indflydelse på, hvordan drenge opfatter sig selv og deres relationer til andre. I film, serier og reklamer fremstilles mænd ofte som helte, der klarer udfordringer ved hjælp af styrke, konkurrence og dominans. Disse skildringer skaber et maskulint ideal, hvor succes og personlig værdi forbindes med handlekraft og autoritet. Samtidig præsenteres kvinder typisk som præmier, der skal erobres, eller som sekundære karakterer uden egne ambitioner og mål. Dette fremmer en objektivisering, hvor kvinder reduceres til midler i mænds stræben efter succes.

Datingplatforme som Tinder forstærker denne dynamik ved at introducere en “swipe-kultur,” hvor relationer bliver til overfladiske valg, baseret på ydre præferencer. Mænd opmuntres til at tage initiativ og se relationer som transaktioner, hvor deres indsats forventes at føre til et resultat – en match, en date eller sex. Denne tilgang gør det nemt at miste fokus på relationers gensidige og komplekse natur.

Pornografien tilføjer yderligere et lag af problematiske normer, hvor sex ofte fremstilles som noget, mænd tager, og kvinder giver. Kvinder objektiviseres yderligere som seksuelle objekter, der eksisterer for at tilfredsstille mænds ønsker, mens gensidig intimitet og respekt sjældent er i fokus. For mange drenge, der mangler alternativer til at forstå relationer og intimitet, kan pornografi blive en væsentlig kilde til skæve forventninger.

Disse påvirkninger har dybe konsekvenser for, hvordan drenge og mænd ser relationer. De lærer at betragte relationer som mål, der skal opnås, frem for som forbindelser, der kræver gensidig indsats og respekt. Denne reduktion af relationer til præstationer og transaktioner kan skabe frustration og følelse af utilstrækkelighed, når forventningerne ikke opfyldes, hvilket kan føre til eskalation i adfærd.

Hvordan påvirker det vores drenge?

Den samlede prægning gør det svært for mange drenge at udvikle en sund forståelse af deres egne følelser og relationer.

Når sårbarhed og empati ikke værdsættes, bliver frustration, usikkerhed og følelsen af utilstrækkelighed sværere at håndtere. Mange mænd lærer at maskere disse følelser med styrke og handlekraft, fordi det er, hvad de oplever, bliver anerkendt og værdsat. Det fører til, at de undgår at udforske deres egne sårbarheder og i stedet søger at fremstå kontrolleret og handlingsorienteret.

Den dynamik kan skabe en indre ubalance, hvor mænds følelsesmæssige landskab reduceres til reaktioner som vrede, irritation eller ligegyldighed, fordi andre følelser opfattes som svaghed.
Over tid kan det føre til destruktiv adfærd i relationer – især når deres forventninger til kvinder eller succes ikke indfries.
Kvinder bliver ofte målet for den frustration, fordi de i den kulturelle arv ses som objekter for mænds begær og som bekræftelse på deres maskulinitet.

Når kvinder udfordrer disse forventninger eller bryder med stereotype roller, kan det trigge en følelse af afmagt hos mænd, der ikke har værktøjer til at håndtere denne form for modstand.
Det kan føre til eskalation i form af verbal eller fysisk aggression, hvilket understreger, hvordan kønsroller og forventninger ikke kun skader kvinder, men også hæmmer mænds mulighed for at udvikle sig fuldt ud som mennesker.

Mænd med begrænsede følelsesmæssige værktøjer, fastholdes i en cyklus af uforløst frustration og utilfredshed, der skader både dem selv og deres omgivelser.

Hvordan kan vi ændre det?

I opdragelsen

Fra barndommen bør vi fokusere på at lære drenge at værdsætte og udtrykke sårbarhed, empati og respekt.

Forældre og pædagoger kan bryde med normerne ved at fremhæve, at relationelle færdigheder er lige så vigtige som præstationer. Det kræver, at vi anerkender og værdsætter drenges følelser på lige fod med deres styrker, og at vi skaber rammer, hvor de kan øve sig i at dele tanker og følelser.

I skolen

Trivsel og emotionelle færdigheder bør prioriteres højere i undervisningen.

Normkritisk pædagogik og praktisk orienterede aktiviteter kan hjælpe drenge med at udvikle fællesskabsorienterede evner og ansvar. Det indebærer, at skolerne aktivt arbejder med at bryde kønsstereotyper og fremhæver samarbejde og omsorg som værdifulde færdigheder, der er relevante for alle elever, uanset køn.

I populærkultur og på sociale medier

Vi skal skabe modfortællinger, der udfordrer stereotype kønsroller.

Det kræver både opmærksomhed på, hvordan film og reklamer fremstiller køn, og en bevidsthed om, hvordan sociale medier og datingplatforme påvirker unges selvopfattelse. Platforme som Tinder og Instagram kan bruges til at fremhæve mangfoldige rollemodeller og relationer, der er baseret på ligeværdighed og gensidig respekt.

For voksne mænd

Voksne mænd kan bidrage ved at arbejde med deres egen prægning og være rollemodeller for yngre generationer.

Ved at vise, at styrke og sårbarhed kan sameksistere, kan de inspirere drenge til at udforske hele spektret af menneskelige egenskaber. Det kræver, at mænd selv reflekterer over deres handlinger og arbejder på at integrere empati, respekt og følelsesmæssig intelligens i deres liv og relationer.

Hvad gør vi nu?

Nyheden om de tyske Telegram-grupper er ikke blot en enkeltstående skandale – det er et spejl på, hvordan dybtliggende kulturelle normer og prægninger kan skabe grobund for giftig og destruktiv maskulinitet. Vi ser, hvordan arven fra “Den historiske mand” fortsat præger vores opdragelse, institutioner og populærkultur, og hvordan det begrænser både mænds og kvinders frihed til at udfolde sig som hele mennesker.

Drenge opdrages ofte med et begrænset følelsesmæssigt repertoire, hvor sårbarhed og empati nedvurderes, mens styrke og præstation ophøjes. Det efterlader dem med få værktøjer til at navigere i komplekse relationer og håndtere modgang. Når disse prægninger forstærkes af en populærkultur og sociale platforme, der reducerer relationer til transaktioner og kvinder til objekter, kan der skabes et farligt fundament for frustration, vrede og eskalation.

En vej frem

Men det er muligt at ændre kursen. Det starter med, at vi ser kritisk på, hvad vi lærer vores drenge – ikke kun derhjemme, men også i skolen, i medierne og i vores eget eksempel som voksne mænd.
Vi skal vise, at styrke og sårbarhed ikke er modsætninger, men to sider af samme menneskelige spektrum.

Vi kan skabe en kultur, hvor drenge lærer at værdsætte empati, respekt og gensidighed lige så højt som præstationer og succes. En kultur, hvor relationer ses som forbindelser, der kræver indsats og gensidighed – ikke som præmier eller afkast, der skal opnås.

Ved at tage ansvar for den kulturelle arv, vi viderefører, kan vi bryde med de destruktive mønstre og skabe rammer for en maskulinitet, der fremmer både personlig frihed og ligeværdige relationer.

Kildeliste

• Daily Mail – Rape chat groups sisters mothers advice uncovered
• Yahoo News – Telegram rape chat groups 70,000 members uncovered
• Køn i børnehaven – en forskningsrapport (BUPL, 2023)
• VIVE – Kortlægning af viden om opdragelse
• Kristeligt Dagblad – Piger og drenge opdrages meget forskelligt
• Folkeskolen – Drengene sakker stadig mere bagud i skolen
• KL – Karaktergab mellem drenge og piger ved folkeskolens afgangseksamen
• Danmarks Statistik – Online dating er mest brugt af mænd (2020)
• It’s a Man’s (Celluloid) World (2023)
• Zetland – Vi lærer piger om omsorg og drenge om magt
• Everyday Sexism Project – Hvad er voldtægtskultur?
• Aalborg Universitet – Mænd, maskulinitet og vold
• NFA – Vold mod lærere i skolen sker oftest blandt de yngste elever
• DR – Liderlige mænd og kræsne kvinder: Dating-apps skubber os tilbage i gamle kønsroller

Udgivelsen af børnebogen “Noah er en pige & Nora er en dreng” har ramt mig, fordi den understreger, hvorfor vi ikke skal presse kønsdebatten og vores kulturelle kønsstereotype opfattelser ned over børn.

Det er os voksne, der skal udfordre vores syn på køn, ikke børnene.

For nylig havde min 3-årige søn, Hjalte, valgt at tage en blå Frost-kjole på da vi besøgte Givskud Zoo.

Min kone overhørte en far og søns samtale:
Faren: “Se, drengen har en kjole på.”
Sønnen: “Drenge kan da ikke gå i kjoler.”
Faren: “Jo, jo – for den er jo i drengefarve.”

Oplevelsen illustrerer tydeligt, hvordan vi voksne gør bl.a. påklædning og farver kønnede – som når vi taler om “drengefarver” eller “pigetøj”. Disse kønsstereotype opfattelser af ting, der slet ikke har med køn at gøre, bør vi som voksne udfordre i stedet for at videregive dem til vores børn.

Det vil give os selv og vores børn mere frihed til at være de mennesker, vi har lyst til at være.

Vi skal selvfølgelig anerkende, at biologisk køn skal have indflydelse, hvor det har reel betydning – som inden for sport, medicin og i “safe spaces” som omklædningsrum og fængsler.

Men når det kommer til tøj, farver og leg, bør vi give vores børn friheden til at udforske uden at pådutte dem vores egne kønsstereotyper.

Vi skal selvfølgelig anerkende, at biologisk køn skal have indflydelse, hvor det har reel betydning – som inden for sport, medicin og i “safe spaces” som omklædningsrum og fængsler.

Forskning bekræfter nødvendigheden af at udfordre kønsstereotyper

En nylig forskningsrapport fra BUPL peger også på en udfordring med kønsstereotype opfattelser, bl.a. fordi traditionelle kønsforståelser ofte reproduceres i børnehaver.

Både børn og pædagoger fastholder ideer om, hvad der er “naturligt” for drenge og piger. Selv med ambitioner om mangfoldighed mangler pædagogers praksis ofte en kønsrefleksion.

Rapporten viser også, at børn ofte leger på måder, der ikke traditionelt forbindes med deres biologiske køn. Det bekræfter behovet for, at vi voksne udfordrer vores opfattelser og giver børnene frihed til at udvikle sig uden begrænsende kønsnormer.

Rapporten viser også, at børn ofte leger på måder, der ikke traditionelt forbindes med deres biologiske køn.

Jeg anerkender, at transpersoner eksisterer, og at de har deres egen unikke rejse.

Men jeg tror på, at hvis vi skaber større frihed og et bredere spektrum for, hvad det vil sige at være dreng eller pige, vil behovet for at definere sig selv som transkønnet i en meget tidlig alder blive mindre.

Diskussionen og arbejdet med kønsidentitet kan vente, til børnene bliver ældre og har en bedre forståelse af sig selv.

Et tyndt og farvet grundlag for en børnebog om kønsidentitet

Udover mine bekymringer omkring, hvordan vi voksne præsenterer køn for børn, syntes jeg også, at grundlaget for bogen “Noah er en pige & Nora er en dreng” er både tyndt og farvet.

Forfatteren, Stephanie Riis, nævner, at hun blev inspireret til at skrive bogen efter at have set en enkelt dokumentar om emnet. Et emne, hun også nævner, hun ikke havde kendskab til før.

Hun har ikke konsulteret eksperter eller lavet dybere research, men alligevel valgt at udgive bogen med et forord fra forpersonen fra FSTB (foreningen for støtte til transkønnede børn).

Det forord gør, efter min opfattelse, bogen politisk og svækker dens troværdighed som et oplysende værktøj for børn.

Hun har ikke konsulteret eksperter eller lavet dybere research, men alligevel valgt at udgive bogen med et forord fra forpersonen fra FSTB (foreningen for støtte til transkønnede børn).

En anmeldelse af bogen påpeger netop den problematik, jeg ser: “Det undrer mig, at bogen er så stereotyp. Bogen starter med at skære ud, hvor vigtigt det er at være rummende, men alligevel skrives der: ‘Noah er ikke ligesom de andre drenge, han vil ikke lege vildt eller løbe om kap.’”

Anmelderen bemærker, at mange drenge, som ikke er transkønnede, heller ikke nødvendigvis vil lege vildt.

Det viser, at forfatteren har en kønsstereotyp opfattelse af, hvordan drenge leger.

Ved at konkludere, at Noah måske er transkønnet, fordi han ikke opfører sig som en stereotyp dreng, pådutter vi en kønsstereotyp opfattelse på børns leg og adfærd.

I børns verden er der kun “drengeleg”, fordi vi voksne har fortalt dem, at det er sådan.

Ved at konkludere, at Noah måske er transkønnet, fordi han ikke opfører sig som en stereotyp dreng, pådutter vi en kønsstereotyp opfattelse på børns leg og adfærd.

En udtalelse fra en mor i en artikel om bogudgivelsen viser tydeligt, hvordan vi voksne kønsstereotyper børns tøjvalg og drager konklusioner om deres kønsopfattelse ud fra det.

Hun udtaler: “Har man den mindste mistanke om, at et barn vil gå i det modsatrettede tøj, i forhold til det man er født som, så skal man helt klart tage det seriøst.”

Men tøj er bare tøj for børn. Det er kun kønsbestemt, fordi vi voksne har valgt, det skal være det.

Det er ikke børnene, der skal ændres – det er os

Vi skal som voksne tage ansvar for vores normer og kønsstereotyper, vi ubevidst videregiver til vores børn.

Ved at udfordre vores egne opfattelser af køn og give børnene frihed til at være sig selv uden at blive indrammet af forældede normer, kan vi hjælpe dem til at udvikle sig på deres egne præmisser.

Det er ikke børnene, der skal ændres – det er os.

De har ikke brug for flere kønsnormer, de har brug for færre kønsstereotype påvirkninger.

De har brug for at få lov at være frie, kreative, udfordrende og ubekymrede børn.

De har ikke brug for flere kønsnormer, de har brug for færre kønsstereotype påvirkninger.

Jeg opfordrer pædagoger, bibliotekarer og forældre til nøje at overveje, om denne bog virkelig gavner børnenes udvikling, eller om den snarere er et forsøg på at presse en bestemt opfattelse ned over dem, hvilket i sidste ende måske gør mere skade end gavn.

Kilder:

• TV MIDTVEST: “Noah går i kjole: Ny bog vil tale om kønsidentitet i børnehøjde” (https://www.tvmidtvest.dk/holstebro/noah-gaar-i-kjole-ny-bog-vil-tale-om-koensidentitet-i-boernehoejde)
• TV MIDTVEST: “Mor til transkønnet har klar holdning til ny bog om kønsforståelse” (https://www.tvmidtvest.dk/ringkoebing-skjern/mor-til-transkoennet-har-klar-holdning-til-ny-bog-om-koensforstaaelse)
• Out & About: “En håndsrækning til transkønnede børn” (https://outandabout.dk/en-haandsraekning-til-transkoennede-boern/)
• Eget LinkedIn-opslag: “ “Kjolen er jo i drengefarve”” (https://www.linkedin.com/posts/kimpultzsylvestersen_norm-kaeonsbetonet-taeoj-activity-7226104676264366080-z43l?utm_source=share&utm_medium=member_desktop)
• BUPL: “Køn i børnehaven” (https://bupl.dk/pjece/koen-i-boernehaven)