Er kvinders cyklus kun et personligt anliggende?
Det troede jeg engang.

For mig var det en vild opdagelse at finde ud af, at kvinders menstruation kun er én del af det, der sker i deres krop. At de har en cyklus på omkring 28 dage, som påvirker deres energi, motivation og følelser hele tiden – ikke bare i forbindelse med menstruationen.

Førhen vidste jeg kun, at kvinder fik menstruation cirka en gang om måneden, og at det varede nogle dage. Jeg vidste, at nogle kunne opleve humørsvingninger i forbindelse med det – altså PMS (præmenstruelt syndrom) – og lidt om ægløsning, især da min kone og jeg planlagde at få børn.

Men det var det.
Jeg havde ingen idé om, at hele deres krop og sind følger en rytme, der gentager sig i faser i løbet af ca. 28 dage.

Det var en indsigt, der satte mange tanker i gang.
Det gav mig en ide om, hvorfor nogle kvinder er bedre til cirkulær tankegang – det ligger ligesom i kroppen på dem.

Indsigten fik mig også til at reflektere:

• Hvad med de kvinder, der bruger hormonel prævention som p-piller eller spiral?
• Som ikke har en naturlig cyklus.
• Hvad gør det ved dem?
• Og vil jeg støtte, at mine egne døtre en dag vælger prævention, der kan påvirke deres cyklus?

Fra tabu til bevidsthed

Jeg vil gerne dele den indsigt og bevidsthed, jeg har fået. Jeg vi gerne bidrage til, at kvinders cyklus ikke længere er et tabu.

Jeg håber at mine døtre kommer til at se deres cyklus som en naturlig del af livet – noget, der måske endda kan fejres som en mærkedag, når den kommer første gang.
Jeg føler, at jeg nu kan bidrage til, at de lærer at forstå deres egen cyklus – som noget naturligt, som en styrke og som noget, de kan respektere.

Og jeg vil præge min søn, så han vokser op med en forståelse og en respekt for kvinders cyklus – ikke som noget mystisk eller besværligt, men som en rytme, der er en naturlig del af at være kvinde.

Jeg håber, at jeg ikke er den eneste mand, der er begyndt at få øjnene op for værdien af at have kendskab til kvinders cyklus.

For jeg tror på, at det kendskab kan gøre en kæmpe forskel – både i parforhold, i professionelle relationer og i samfundet som helhed.

Årstiderne i kvinders cyklus

En af de ting, der virkelig har hjulpet mig til at forstå kvinders cyklus, er ved at se de 4 faser, som årstider. Det handler ikke om, at vi mænd skal spørge kvinder, hvor de er i deres cyklus, men om at opnå en større bevidsthed og respekt for, hvordan energier, motivation og følelser kan variere.

Det er baggrundsviden, der kan styrke vores forståelsen og empatien i både relationer og samarbejde.

Vinter

(menstruationsfase, dag 1-6)

I vinteren – menstruationsfasen – kan kvinder opleve lav energi og et øget behov for hvile og restitution.
Kroppen arbejder med at genopbygge sig selv, og det kan føre til træthed eller et ønske om at trække sig lidt tilbage.
Samtidig kan intuitionen være stærk, hvilket gør det til en periode, hvor refleksion og beslutningstagning kan føles naturligt.

Forår

(follikulær fase, dag 7-12)

Foråret – den follikulære fase – er ofte præget af stigende energi og optimisme.
Mange kvinder oplever et større overskud og lyst til at tage fat på nye projekter eller udforske idéer.
Kreativitet og nysgerrighed blomstrer, og der kan være en følelse af at være åben og klar til nye muligheder.

Sommer

(ægløsningsfase, dag 13-21)

I sommeren – ægløsningsfasen – kan kvinder opleve høj energi, selvtillid og stærke sociale evner.
Det er en tid, hvor mange føler sig særligt udadvendte og motiverede til at tage initiativer eller engagere sig i relationer.
Fasen forbindes ofte med et større drive og en følelse af at være på toppen af sit overskud.

Efterår

(lutealfase, dag 22-menstruation)

Efteråret – den luteale fase – er ofte kendetegnet ved et skifte mod ro og fordybelse.
Kvinder kan opleve, at behovet for omsorg og fokus på detaljer bliver mere fremtrædende.
Det er en tid, hvor følelserne kan være mere intense, og hvor energiniveauet kan falde.
Mange føler et behov for at afslutte opgaver og prioritere tid til refleksion og balance.

Hvordan vi mænd kan gøre en forskel

Det er ikke sådan, at vi mænd skal til at spørge kvinder om, hvor de er i deres cyklus – det er en kvindes eget valg, om hun vil dele det. Men vi kan give udtryk for, at vi har forståelse for, at deres energi og fokus kan variere.
Jeg tror på, at det kan medvirke til at skabe en kultur, hvor kvinder føler sig trygge nok til at dele, hvis de har behov for det.

For mig har forståelsen for kvinders cyklus givet mig en vigtig indsigt.
Med bevidstheden om de fire årstider, kan jeg bedre møde kvinder med empati i både private og professionelle relationer.

Det giver mig en forståelse, der begrænser mine bias eller min undren, når jeg oplever en kvindelig kollega eller samarbejdspartner have skift i humør eller energi.

I stedet kan jeg møde dem med større empati og respekt.

At udfordre bias og skabe respekt

Mit øgede kendskab til kvinders cyklus har også fået mig til at tage afstand fra de kommentarer og narrativer, der reducerer menstruation og kvinders cyklus til noget nedværdigende.
Udtryk som “Det er nok den tid på måneden” eller “Hun har nok det røde” er ikke bare fordummende at høre på – de fastholder et tabu og en manglende respekt for noget, der er en naturlig del af livet.

Indsigten har fjernet mange af de bias, jeg selv tidligere havde om kvinders menstruation – og deres kroppe i det hele taget. Jeg tror på, at der er meget, vi mænd kan få gavn af, ved at forstå kvinders cyklus bedre.
Ikke fordi vi skal “løse” noget, men fordi det giver os mulighed for at møde kvinder med større empati og støtte – som kolleger, partnere, ledere og forældre.

Når vi lærer at forstå kvinders cyklus, lærer vi også at værdsætte deres unikke rytmer og styrker.
For mig har denne indsigt også været et vigtigt skridt i mit arbejde med at udfordre de bias, jeg stadig har over for kvinder.

Hvis du vil vide mere om, hvordan bias kan præge vores syn på kvinder – og hvad vi kan gøre for at reducere det – henviser jeg til mit tidligere blogindlæg om emnet; “Jeg er biased overfor kvinder”.

Min viden og bevidsthed om kvinders cyklus er en af de ting, der hjælper mig til at sikre, at disse bias om kvinder får mindre og mindre indflydelse.

Inspiration

Dare to Rest – Mette Flindt

Period Power: En gave til din kæreste eller kone

Mette Flindt hjælper kvinder med at genopdage kraften i deres menstruationscyklus og skabe balance mellem krop og sind.

Hendes kursus Period Power guider kvinder til at forstå deres cyklus som en kilde til styrke og vitalitet, samtidig med at det bryder med skam og tabuer.

Hvis du ønsker at støtte din kæreste eller kone i at udforske og omfavne deres cyklus på en transformerende måde, kan kursuset være en meningsfuld anbefaling.

Læs mere om “Period Power”

Laura Grubb – Forstå din cyklus og feminine energi

En ressource til dig, der vil forstå mere

Laura Grubb er en erfaren underviser, der tilbyder viden og indsigt i kvinders cyklus, hormoner og feminine energi.

På hendes hjemmeside kan du finde inspiration og materiale, der gør det lettere at forstå de rytmer, der præger kvinders liv.

Hvis du vil blive klogere på, hvordan kvinders cyklus fungerer, er dette et godt sted at starte.

Besøg Laura Grubb

Kildeliste

I mange år har vi talt om work-life-balance som målet for at skabe et godt liv.
Men jeg mener, at den tankegang er forældet. Den forudsætter, at arbejde og privatliv er to adskilte verdener, der skal balanceres – som om de ligger i hver sin vægtskål.

Men sådan fungerer livet sjældent.

I stedet bør vi fokusere på energibalance – en tilgang, der ser vores liv som en helhed og anerkender, at arbejde og privatliv påvirker hinanden. Energibalance handler ikke om at skelne mellem arbejde og privatliv, men om at forstå, hvad der giver og tager energi, og hvordan vi kan skabe en tilværelse, hvor der er balance i vores energi og plads til at regenerere.

Energibalance er ikke en luksus eller et individuelt mål, men en nødvendig praksis for at skabe trivsel, effektivitet og mening i en kompleks hverdag. Det kræver, at vi tænker aktivt over, hvordan vi forvalter vores energi – og hvordan vi skaber plads til at genoplade, når den er brugt op.

For at arbejde med min energibalance bruger jeg tre strategier, der sikkert også kan hjælpe dig med at forstå og navigere i din energi:

1. Energikendskab: Kend dine energidrænere, energikilder og metoder til regenerering.
2. Farvekodning: Et visuelt værktøj til at planlægge og justere din energi.
3. FVS: En strategi for at prioritere tid og energi ud fra formål, værdiskabelse og samarbejde.

Disse strategier hjælper mig ikke kun med at finde balance og trivsel i min egen hverdag, men de udfordrer også de gamle strukturer og idealer, der har formet vores måde at leve og arbejde på. Ved at integrere dem i vores liv, kan vi tage skridt mod en mere ligeværdig og bæredygtig fremtid.

Vores egen energi

Energi er ikke bare noget praktisk eller målbart – det er lige så meget en indre fornemmelse.
Det handler om, hvordan vi oplever og mærker os selv i forskellige situationer, og hvordan vores energiniveau påvirker vores følelser, beslutninger og relationer.

Hvordan mærker vi vores energi?

Energi kan opleves forskelligt fra person til person, men ofte kan vi genkende:

• Når vi har energi
  Vi føler os motiverede, lette og engagerede. Der er flow i vores tanker, og vi har lyst til at tage del i opgaver og relationer. Energi giver os en følelse af overskud og balance.
• Når vi mangler energi
  Vi kan opleve tunghed, træthed eller frustration. Det kan være svært at fokusere, og beslutninger kan føles som en byrde. Uden energi kan vi miste forbindelsen til vores værdier og mål.

Energi og vores følelser

Energi og følelser hænger tæt sammen:

• Når vi har balance i vores energi, føler vi ofte glæde, tilfredshed og ro. Det er her, vi kan være mest nærværende og autentiske i vores relationer.
• Når vi er ude af balance, kan vi føle os stressede, irritable eller overvældede. Disse følelser kan skabe afstand til os selv og til andre.

Energi som en løbende dialog

At arbejde med energi handler om at have en løbende dialog med os selv:

• Mærk efter:
  • Hvordan har jeg det lige nu?
  • Føler jeg mig energifyldt eller drænet?
• Spørg hvorfor:
  • Hvad har påvirket mit energiniveau i dag?
  • Hvilke aktiviteter, relationer eller tanker har givet eller taget energi?
• Lyt til kroppen:
  • Føler jeg mig træt, spændt eller urolig?
  • Hvad prøver min krop at fortælle mig?

Denne dialog hjælper os med at blive opmærksomme på vores energimønstre og er første skridt mod at finde balance.

Energi og selvværd

At tage ansvar for vores energi er også en måde at arbejde med vores selvværd:

• Når vi prioriterer at sige nej til energidrænende aktiviteter eller relationer, viser vi respekt for os selv.
• Når vi giver os selv tid til at regenerere, anerkender vi vores værdi – uanset om vi præsterer eller ej.
• Når vi lytter til vores krop og følelser, styrker vi forbindelsen til os selv og vores behov.

Fra refleksion til handling

At reflektere over energi er starten på en bevidst praksis.
For at gøre det konkret bruger jeg et værktøj, jeg kalder energikendskab. Det hjælper med at identificere de ting, der dræner os, de ting, der giver os energi, og hvordan vi bedst regenererer.

Det er næste skridt i arbejdet med energibalance.

Strategi 1: Energikendskab – kend din energi

Energikendskab er fundamentet for at arbejde med energibalance.
Det handler om at forstå, hvordan vores energi påvirkes af de ting, vi gør, og de mennesker, vi omgiver os med. Ved at kende vores energidrænere, energikilder og metoder til regenerering, kan vi tage bevidste valg, der skaber mere balance og trivsel.

Hvad er energikendskab?

Energikendskab er en øvelse i at blive opmærksom på:

• Energidrænere:
  De opgaver, aktiviteter eller relationer, der tager energi uden at give noget tilbage.
• Energikilder:
  De ting, der lader os op og giver os energi til at håndtere hverdagen.
• Regenerering:
  Den dybere proces, hvor vi genopbygger vores energi og styrker vores trivsel.

Hvordan arbejder vi med energikendskab?

For at komme i gang med energikendskab kan du bruge et hjælpeskema som det her:

Konkrete eksempler

• Energidrænere
  • Lange møder uden en klar dagsorden
  • Uforudsigelige arbejdsopgaver
  • Sociale forpligtelser, der ikke giver mening for dig
• Energikilder
  • Kreative opgaver
  • Samvær med mennesker, der inspirerer dig
  • Fysisk aktivitet, der giver dig et boost
• Regenerering
  • En gåtur alene
  • Tid til refleksion
  • Meditation eller mindfulness

Regenerering kræver øvelse

Regenerering er ofte den sværeste del af energikendskab.
Det kræver, at vi giver os selv tid og rum til at stoppe op og lytte til vores behov. For mig er regenerering en proces, der både genopbygger energi og styrker min forbindelse til mig selv. Det handler om at finde aktiviteter, der ikke bare giver energi, men også giver plads til sårbarhed og refleksion.

Fra indsigt til handling

Når du har arbejdet med energikendskab, har du et klart billede af, hvad der giver og tager din energi. Det er første skridt mod at planlægge din hverdag mere bevidst, hvilket fører os til den næste strategi: farvekodning.

Strategi 2: Farvekodning – planlæg din energi

Farvekodning er en enkel og visuel strategi, der hjælper dig med at få overblik over din dag og planlægge din energi. Ved at farvekode dine dage kan du identificere, hvor du har brug for justering, og sikre en bedre energibalance over tid.

Hvordan fungerer farvekodning?

Farvekodning handler om at vurdere din dag ud fra energibalancen:

• Grøn dag
  • En dag, der primært består af energigivende aktiviteter og har plads til regenerering.
• Gul dag
  • En dag, hvor der er balance mellem det, der dræner, og det, der giver energi – hverken opladning eller yderligere dræn finder sted. Der er sjældent tid eller plads til regenerering.
• Rød dag
  • En dag, hvor der er flere energidrænere end kilder, og der ikke er tid eller plads til regenerering.

Sådan vurderer du din dag

Når du planlægger eller reflekterer over din dag, kan du stille dig selv følgende spørgsmål:

1. Energidrænere
   1. Hvad har jeg på programmet i dag, der kan dræne min energi?
2. Energikilder
   1. Hvilke aktiviteter eller relationer vil give mig energi i dag?
3. Regenerering
   1. Er der plads til at genopbygge min energi gennem pauser eller aktiviteter, der støtter min trivsel?

På baggrund af dine svar kan du farvekode din dag:

• Grøn
  • En dag med overskud, hvor du bygger mere energi op, end du bruger.
• Gul
  • En dag, hvor energibalancen er neutral – du bruger og henter energi i lige store mængder, men uden at genopbygge.
• Rød
  • En dag, der tager mere energi, end den giver, og som kræver planlægning af regenerering efterfølgende.

Eksempler på farvekodning

• Grøn dag
  • En dag med meningsfulde opgaver, god balance mellem møder og fokustid, og plads til pauser eller aktiviteter, der giver energi.
• Gul dag
  • En dag med både energigivende og drænende elementer, som holder energibalancen stabil, men uden overskud eller regenerering.
• Rød dag
  • En dag fyldt med deadlines, møder eller sociale forpligtelser, der dræner mere energi, end der opbygges.

Hvordan kan farvekodning hjælpe dig?

Farvekodning gør det muligt at:

• Planlægge fremad
  • Hvis du har flere røde eller gule dage, kan du planlægge grønne dage for at genopbygge balancen.
• Forebygge udmattelse
  • Ved at identificere røde dage i forvejen kan du tilføje energikilder eller regenerering.
• Sikre balance
  • Hvis en dag bliver gul, ved du, at du holder status quo, men skal planlægge regenerering senere.

Fra farvekodning til handling

Farvekodning giver dig en simpel, men effektiv metode til at vurdere og justere din energi.
Det hjælper dig med at tage kontrol over din hverdag og sikre, at du både når dine mål og passer på din trivsel. Den næste strategi, FVS, bygger videre på denne bevidsthed ved at hjælpe dig med at prioritere tid og energi ud fra formål, værdiskabelse og samarbejde.

Strategi 3: FVS – prioriter med formål, værdiskabelse og samarbejde

FVS er en strategi, der hjælper dig med at prioritere din tid og energi ud fra tre enkle, men dybt meningsfulde spørgsmål:

• Formål – Hvorfor gør vi dette?
• Værdiskabelse – Hvad opnår vi ved det?
• Samarbejde – Hvordan gør vi det sammen?

Denne tilgang sikrer, at du ikke bare fylder din dag med aktiviteter, men prioriterer det, der virkelig giver mening – både på arbejdet og i privatlivet.

Hvordan fungerer FVS?

FVS er en refleksionsramme, der kan bruges til at vurdere opgaver, aktiviteter og relationer.
Ved at stille dig selv spørgsmålene om formål, værdiskabelse og samarbejde kan du tage mere bevidste beslutninger om, hvad der skal have din tid, fokus og energi.

Formål

Formål handler om at finde meningen bag det, vi gør.

Spørg dig selv:

• Hvorfor er denne opgave eller aktivitet vigtig?
• Hvordan bidrager den til mine personlige eller professionelle mål?
• Giver den mening for mig eller mine nærmeste?

Værdiskabelse

Værdiskabelse fokuserer på det, vi opnår.

Spørg dig selv:

• Hvilken konkret værdi skaber denne aktivitet?
• Gavner den mig, mit team, min familie eller mine relationer?
• Er målet realistisk og energigivende?

Samarbejde

Samarbejde handler om, hvordan vi opnår formål og skaber værdi sammen.

Spørg dig selv:

• Hvordan kan jeg arbejde sammen med andre for at gøre dette lettere eller mere effektivt?
• Er der nogen, jeg kan sparre med eller støtte undervejs?
• Hvordan sikrer vi klare forventninger og god kommunikation?

FVS i praksis

FVS kan bruges både i arbejdslivet og i privatlivet.
Herunder nogle eksempler.

På arbejdet

Du bliver bedt om at deltage i et møde:

• Formål
  • Hvad er formålet med?
  • Er det klart?
• Værdiskabelse
  • Hvilken værdi kan jeg bidrage med eller få ud af mødet?
• Samarbejde
  • Hvordan kan vi som team sikre, at mødet bliver produktivt?

I hverdagen

Din familie overvejer at tage til en social sammenkomst:

• Formål
  • Hvorfor vil vi deltage?
  • Er det vigtigt for vores relationer eller trivsel?
• Værdiskabelse
  • Hvad får vi ud af det?
  • Glæde, samvær eller noget andet?
• Samarbejde
  • Hvordan kan vi organisere det praktiske, så alle føler sig set og hørt?

Opsamling: Din værktøjskasse til energibalance

Efter at have udforsket de tre strategier – energikendskab, farvekodning og FVS – har du nu en samlet værktøjskasse, der kan hjælpe dig med at arbejde aktivt med energibalance. Hver strategi bidrager på sin egen måde, men deres styrke ligger i, hvordan de supplerer hinanden og skaber en helhedsorienteret tilgang til din energi og trivsel.

• Energikendskab er fundamentet. Det handler om at forstå, hvad der dræner dig, hvad der giver dig energi, og hvordan du regenererer. Denne indsigt er afgørende for at kunne tage bevidste valg i hverdagen.
• Farvekodning er din metode til at skabe overblik. Ved at vurdere dine dage som grønne, gule eller røde kan du nemt se, hvor der er brug for justering, og planlægge for en bedre energibalance over tid.
• FVS er din strategi for prioritering. Det hjælper dig med at vælge, hvad du bruger din tid og energi på, ved at fokusere på formål, værdiskabelse og samarbejde.

Tilsammen giver disse tre værktøjer dig mulighed for både at forstå, planlægge og prioritere din energi.

Sådan bruger du værktøjerne sammen

De tre strategier arbejder bedst, når de bruges i sammenhæng:

1. Start med energikendskab for at få indsigt i dine energimønstre.
2. Brug farvekodning til at planlægge og få et visuelt overblik over din uge eller dag.
3. Anvend FVS til at sikre, at det, du fylder din tid med, skaber mening og værdi, og at det understøtter dine relationer.

Denne proces gør det muligt at håndtere både de små beslutninger i hverdagen og de større overvejelser om, hvordan du lever dit liv. Ved at kombinere strategierne skaber du en praksis, der ikke kun fremmer din energi og trivsel, men også hjælper dig med at navigere mere bevidst i en travl hverdag.

Energibalance er ikke bare en personlig strategi – det er et redskab til at skabe et liv, hvor du både når dine mål og passer på dig selv. Og med denne værktøjskasse i hånden er du klar til at tage ansvar for din energi og skabe en hverdag, der føles meningsfuld og bæredygtig.

Energibalance og opgøret med ‘Den historiske mand’

Energibalance er ikke kun et personligt værktøj til trivsel og produktivitet. Det kan også være en del af et større kulturelt opgør – et opgør med de historiske strukturer og idealer, der har formet vores samfund og præger vores liv som en arv fra “Den historiske mand”.

Her spiller energibalance en væsentlig rolle i at fremme balancen mellem maskuline og feminine egenskaber, integrere lineær og cirkulær tænkning og skabe ligeværd – både i dit eget liv, men som også kan være med til at præge din omgivelser positivt.

Balancen mellem maskuline og feminine egenskaber

Historisk har maskuline egenskaber som kontrol, konkurrence og hierarki været dominerende i vores samfund, mens feminine egenskaber som omsorg, empati og helhedstænkning er blevet marginaliseret. Energibalance hjælper os med at udfordre denne skævhed:

• Energikendskab fremmer selvindsigt og refleksion, som ofte forbindes med feminine egenskaber, men samtidig kræver struktur og planlægning, der trækker på maskuline egenskaber.
• Farvekodning kombinerer de mere maskuline egenskaber, kontrol og handlingsorientering, med de mere feminine egenskaber, egen omsorg og regenerering.
• FVS skaber en ramme, hvor både resultatorienteret og samarbejde benyttes komplimentært.

Når vi arbejder med energibalance, giver vi os selv mulighed for at trække på hele spektret af menneskelige egenskaber – uanset om de traditionelt er blevet set som maskuline eller feminine.

Fra lineær til cirkulær tænkning

Vores samfund er domineret af den lineære tankegang: indsats, resultat og afkast.
Men energibalance kræver også en cirkulær tilgang, hvor helheder, relationer og langsigtet bæredygtighed bliver en del af ligningen:

• Energikendskab minder os om, at energi ikke bare kan forbruges, men skal genopbygges – en cirkulær proces.
• Farvekodning visualiserer balancen mellem det lineære (målrettethed) og det cirkulære (regenerering).
• FVS integrerer målorientering med helhedstænkning, hvor relationer og samarbejde er lige så vigtige som resultater og afkast.

Denne integration af lineær og cirkulær tænkning udfordrer de historiske idealer om konstant vækst og optimering, og giver plads til en mere helhedsorienteret måde at tænke og handle på.

Ligeværd og bæredygtighed

Energibalance handler i sin kerne om ligeværd – både i os selv og i de strukturer, vi er en del af.

Når vi arbejder med energibalance, lærer vi at:

• Respektere vores egne behov
  • Ved at tage ansvar for vores energi anerkender vi vores værdi – ikke for, hvad vi gør, men for, hvem vi er.
• Skabe plads til andres behov
  • Energibalance fremmer en kultur, hvor vi også kan respektere og støtte andres energi og trivsel.
• Nedbryde gamle strukturer
  • Ved at udfordre skævvridningen mellem maskuline og feminine værdier skaber vi grundlaget for et samfund, hvor alle egenskaber og bidrag værdsættes lige højt.

Energibalance som en del af opgøret

Når vi arbejder med energibalance, tager vi derfor et vigtigt skridt i opgøret med “Den historiske mand.”
Vi udfordrer de normer og strukturer, der har begrænset både mænd og kvinder, og vi baner vejen for en kultur, hvor energi og ligeværd går hånd i hånd. Det er en proces, der kræver refleksion og handling – og det starter med, at vi begynder at tage ansvar for vores egen energi og trivsel.

En opfordring til refleksion og handling

Energibalance handler både om at få vores energi i hverdagen til at balancere, og er en tilgang, der giver os mulighed for at finde mening og trivsel i vores liv – både på arbejdet og derhjemme.

Med de tre strategier – energikendskab, farvekodning og FVS – har du nu en værktøjskasse, der kan hjælpe dig med at forstå, planlægge og prioritere din energi.

Hvor starter du?

At arbejde med energibalance kræver ikke store ændringer fra den ene dag til den anden.

Start småt:

1. Tag dig tid til at reflektere over, hvad der dræner og giver dig energi.
2. Skab et overblik over dine dage ved hjælp af farvekodning.
3. Brug FVS til at vurdere, hvilke aktiviteter og relationer der er værd at investere din tid og energi i.

Små skridt kan gøre en stor forskel.
Ved at tage ansvar for din energi kan du begynde at skabe en hverdag, der ikke kun er effektiv, men også meningsfuld og bæredygtig.

En del af noget større

Energibalance er også en vej til at udfordre de strukturer og normer, der har formet vores samfund og præger vores liv, som vi har arvet fra “Den historiske mand.”
Når vi arbejder med energibalance, skaber vi plads til både maskuline og feminine værdier, og vi bidrager til at nedbryde afstanden mellem lineær og cirkulær tænkning, der har præger vores måde at leve og arbejde på.

Ved at tage ansvar for din egen energi kan du også inspirere andre til at gøre det samme – og sammen kan vi skabe en kultur, hvor ligeværd og trivsel er i centrum.

En opfordring til dig

Jeg opfordrer dig til at stoppe op og reflektere:

• Hvordan mærker du din energi lige nu?
• Hvad kan du gøre for at skabe mere balance og trivsel i dit liv?
• Kan de tre strategier gøre en forskel for dig og din hverdag?

Energibalance er en proces, ikke et mål.
Ved at tage de første skridt i dag kan du begynde at skabe en hverdag, der giver mening for dig – og bidrage til at skabe en fremtid, hvor vi alle kan trives som hele mennesker.

Vi kunne også sige, at historien er skrevet af “Den historiske mand”

Vores historie er skrevet af mænd, som har oplevet, tolket og nedfældet den ud fra deres maskuline idealer og verdenssyn. Vel at mærke mænd, der var sejrende og indflydelsesrige. Og sidenhen er det den samme type historiske mænd, der har læst, fortolket og videreformidlet historien.

Denne ensidighed har ikke kun formet vores forståelse af fortiden, men også, hvilke perspektiver og nuancer der blev anerkendt som værdifulde. Historien er ofte blevet fortalt ud fra et lineært og resultatorienteret fokus – på konger, krige og magtens resultater. Det cirkulære arbejde og de menneskelige egenskaber, der lagde grundlaget for succeserne, er blevet glemt. De relationer, det vedholdende arbejde og de processer, der sikrede hjulene bag kulisserne, forsvandt ud af fortællingen.

Kvinders stemmer og perspektiver har i århundreder enten været fraværende eller marginaliseret. Indtil for halvandet århundrede siden var det kun mænd, der havde adgang til at læse, fortolke og skrive historien. Det betyder, at vores fælles historie er fortalt gennem et begrænset verdensbillede – et verdensbillede præget af magt, kontrol og konkurrence.

En fremtid med balance

Problematikken omkring vores historie handler ikke kun om, at den er skrevet af mænd, men om de idealer, normer og tankegange, som disse historiske mænd har haft. De mænd, der skrev historien, var ofte præget af snævre maskuline idealer som kontrol, hierarki, konkurrence og kamp. Disse idealer blev anset som nødvendige for at skabe orden og opretholde magt, men de efterlod samtidig andre perspektiver og værdier som sekundære eller uvæsentlige.

Det verdensbillede har farvet både, hvad der blev anset som vigtigt at dokumentere, og hvordan samtiden blev fortolket og nedskrevet. Når historien eksempelvis fremstilles som en række krige, sejre og nederlag, udelades ofte de langsomme, cirkulære processer, der også formede begivenhederne – handlinger og indsatser, som samarbejde, relationer og vedligeholdelse.

Et eksempel er Saxos krønike fra 1208, hvor Danmarks storhed blev knyttet til kongers og krigeres bedrifter, fortalt ud fra et maskulint ideal synspunkt og en lineær tankegang. Historien fokuserer på kongernes og krigenes resultater og afkast, mens de mange nuancer i baggrunden overses – alt det cirkulære arbejde, der sikrede kongens virke, og de menneskelige egenskaber, som relationer, omsorg og vedligeholdelse, der gjorde indsatsen mulig. De, der lagde forarbejdet, holdt hjulene i gang og skabte grundlaget for kongens succes, glemmes i fortællingen.

I dag ser vi stadig, hvordan nutidens historieskrivning er præget af de samme normer.
Historier, der vægter kontrol og resultater, dominerer stadig i undervisning og populærkultur, mens fortællinger, der fokuserer på relationer og helhedstænkning, har sværere ved at få plads. Dette skyldes ikke nødvendigvis, hvem der skriver historierne, men hvordan vores samfund fortsat prioriterer de maskuline idealer og en lineær tankegang.

Hvis vi ønsker at bryde med denne tradition og skabe en historieskrivning, der afspejler en mere balanceret forståelse, kræver det et samfund, der selv er i balance. Først når vi anerkender værdien af både maskuline og feminine egenskaber og prioriterer både lineær og cirkulær tænkning, kan vi begynde at skrive en historie, der rummer hele spektret af menneskelige erfaringer og perspektiver.

Hvorfor vi skal genbesøge historien

Det hedder sig, at vi skal lære af historien, så den ikke gentager sig.
Men hvad nu, hvis den historie, vi lærer, ikke er hele historien?
Hvad nu, hvis den kun afspejler et snævert eller skævt verdenssyn – et syn præget af “Den historiske mand”s idealer og normer?
Lærer vi så af historien, eller lærer vi kun at reproducere det samme verdensbillede, som vi ønsker at ændre?

Når vi ser historien gennem dette snævre perspektiv, risikerer vi, at historien forstærker “Den historiske mand”s arv i stedet for at udfordre den. Vi lærer måske om magt, kontrol og konkurrence, men ikke om de andre menneskelige egenskaber – både maskuline og feminine – som også har formet vores samfund. Vi overser, hvordan cirkulær tankegang har påvirket vores forhistorie, og hvordan dens fravær har haft konsekvenser. Og vi mister muligheden for at forstå, hvordan kvinders bidrag og perspektiver har skabt alternative narrativer, der kan berige vores fælles historie.

At lære af historien kræver nye perspektiver

For virkelig at lære af historien – og ikke blot gentage den – har vi brug for at se vores fortid med nye øjne.
Det handler om at stille spørgsmål ved, hvilke værdier og normer der har præget historieskrivningen, og om at søge efter de stemmer og perspektiver, der blev ignoreret eller undertrykt. Som historiker og forfatter Gry Jexen siger: “Det er på tide, vi fejer argumentet om, at kvinder ikke har haft en særlig rolle i historien, af bordet.”

Kvinder har altid været en del af historien, men deres bidrag er ofte blevet usynliggjort.

Ved at inddrage kvinders erfaringer og menneskelige egenskaber som omsorg, empati og helhedstænkning kan vi få en dybere forståelse af, hvordan samfund har udviklet sig – ikke kun gennem krig og magtkampe, men også gennem samarbejde, fællesskab og langsigtede processer.
Arbejdermuseet understreger, at kvinder har været med til at forme den danske arbejderbevægelse, men ofte er blevet skrevet ud af fortællingen. Deres historier viser os en anden side af historien, som er mindst lige så vigtig som fortællingerne om magtens top.

Historie som et spejl

Historien fungerer som et spejl, der reflekterer de værdier, vi lægger vægt på i vores samtid.
Hvis vi kun værdsætter de maskuline idealer og lineære tankemønstre, vil vi fortsætte med at fortælle historien på en måde, der udelukker andre perspektiver. Det betyder, at vi ikke bare gentager fortidens fejl, men også frarøver os selv muligheden for at lære af de alternative veje, som måske kunne have ført til mere balancerede og bæredygtige samfund.

Hvordan genbesøger vi historien?

For at udfordre det snævre verdenssyn, som “Den historiske mand” har skabt, og for at sikre, at historien bliver et læringsredskab for fremtiden, skal vi:

1. Se historien med kvinders øjne
   For at forstå deres erfaringer og bidrag – både de synlige og de oversete – og hvordan de har været med til at forme vores fortid.
2. Søge efter menneskelige egenskaber, som ikke blev værdsat af samtiden
   For at belyse, hvordan egenskaber som omsorg, tålmodighed, helhedstænkning eller empati også har haft indflydelse på historiens gang. Måske i det skjulte eller glemt, fordi de ikke blev set som værdifulde i deres samtid, men som alligevel har spillet en afgørende rolle.
3. Analysere historien med cirkulær tankegang
   For at forstå langsigtede relationer, bæredygtige processer og sammenhænge, der ikke nødvendigvis kan måles i magt eller kontrol, men som har været lige så vigtige for samfundets udvikling.

 Det starter i skolerne

Det er ikke kun forskernes ansvar at gentænke historien med nye perspektiver. Vores folkeskoler og uddannelsesinstitutioner har også et vigtigt ansvar.
De skal sikre, at elever og studerende lærer at tolke historien ud fra de tre vinkler:

• At forstå historien fra både maskuline og feminine perspektiver.
• At søge efter de menneskelige egenskaber, som ikke var værdsat af samtiden, men som alligevel spillede en rolle.
• At analysere historien ud fra både lineære og cirkulære tankemønstre.

Når historien præsenteres på denne måde, lærer eleverne at tænke kritisk, at se bag om de etablerede fortællinger og at stille spørgsmål ved de normer, som har præget vores forståelse af fortiden. Dette giver dem værktøjer til at skabe en mere nuanceret og ligeværdig tilgang til historien – og til fremtiden.

En fremtid med balance

Det er positivt, at vi i dag begynder at udfordre de traditionelle perspektiver, som historien tidligere er blevet skrevet, læst og fortolket ud fra. Ved at inddrage bredere spektrum af maskuline og feminine egenskaber og vægte cirkulær tankegang lige så meget som lineær, kan vi skabe en mere nuanceret og retvisende forståelse af fortiden.

Men hvis vi virkelig skal bryde med den skævhed, der har præget historien, kræver det mere end blot at tilføje nye perspektiver.
Det kræver, at vi aktivt skaber et samfund, der selv er i balance. Først når vi anerkender værdien af både maskuline og feminine egenskaber, og når lineær og cirkulær tænkning vægtes ligeligt, kan vi begynde at skrive en historie, der er fri for tidligere tiders forvrængninger.

Hvis vi fortsætter med at fortælle historien, som vi har arvet den – præget af kontrol, magt og resultater – risikerer vi at forstærke “Den historiske mand”s arv. Vi må søge de glemte stemmer, de oversete nuancer og de processer, der tidligere blev ignoreret, fordi de ikke blev anset som værdifulde.

Hvordan sikrer vi, at historien fremover bliver fortalt på en måde, der rummer hele spektret af menneskelige erfaringer og perspektiver?
Det starter i vores undervisning, vores forskning og vores samfundsdebatter.
Det handler om at stille spørgsmål som:
Hvad anser vi som “værdifuldt” i vores fortællinger?
Hvordan skaber vi en historieskrivning, der spejler ligeværd og mangfoldighed – ikke kun i dag, men også for kommende generationer?

Jeg tror, at vejen frem er at anerkende de skævheder, vi har arvet, og aktivt arbejde for at udvide de perspektiver, vi inkluderer i historien. Når vi gør det, åbner vi for en historie, der ikke er statisk, men dynamisk – en fortælling, vi skaber sammen, og som kan lede os mod en mere ligeværdig fremtid.

Kilder

• Kristeligt Dagblad
  • Artikel: Det handler om at give kvinder den plads i historien, de fortjener
  • Link: Kristeligt Dagblad
• Femina
  • Artikel: Gry Jexen: Det er på tide, vi affejer argumentet om, at kvinder ikke har haft en særlig rolle i historien
  • Link: Femina
• Information
  • Artikel: Historieundervisningen skal handle om mere end store mænd og kvinder
  • Link: Information
• Arbejdermuseet
  • Artikel: Arbejdermuseet vil skrive flere kvinder ind i historien
  • Link: Arbejdermuseet
• Gry Jexen – Kend din historie
  • Bog: Kend din historie: 25 kvinder der formede fortiden
  • Link: Gry Jexen
• Saxo – Gesta Danorum
  • Krønike: Saxo Grammaticus, Gesta Danorum (ca. 1200)
  • Link: Danmarkshistorien.dk
  • Anvendt som eksempel på lineær tankegang og maskuline idealer i historiefortællingen.