Vi lever i en tid, hvor det er nødvendigt at se kritisk på de strukturer og normer, der præger vores samfund.
Mange af disse er formet af “Den historiske mand” – en betegnelse for at maskuline egenskaber, som idealer som kontrol, hierarki og konkurrence, historiske er blevet ophøjet til idealer og normer. Men mit blik på historien handler ikke om at finde skyld. Det handler om at forstå.
Det er mit ønske at undersøge historien og den kulturelle og strukturelle arv, vi alle bærer, for netop at komme væk fra skyldsspørgsmålet.
Skyld gavner ingen.
Derimod tror jeg på, at vi har et fælles ansvar for at blive bevidste om denne arv og handle på den – både for os selv og for de næste generationer.
Hvis vi som mennesker ikke aktivt deltager i arbejdet for ligeværd, er vi med til at opretholde status quo. Ikke fordi vi ønsker det, men fordi vores stilhed og passivitet fastholder de strukturer og normer, der skaber uligeværd. Det kræver, at vi tager ansvar – ikke kun for andres skyld, men også for vores egen skyld.
Ligeværd handler ikke om at skulle give slip på noget, men om at skabe noget bedre.
For alle.
Når vi arbejder for ligeværd, arbejder vi også for at frigøre os selv fra de stereotype forventninger og begrænsninger, som “Den historiske mand” har efterladt os. Vi arbejder for et samfund, hvor vi alle kan trives, uanset køn, og hvor ingen skal leve under kulturelle eller strukturelle barrierer.
Min mission
Jeg ønsker at udfordre og forandre de normer og strukturer, der er formet af “Den historiske mand”, for at skabe et samfund, hvor ligeværd og bæredygtighed er grundlæggende værdier.
Min indsats handler om at synliggøre de skævheder og ubalancer, der præger kønsroller, institutioner og kulturer, og samtidig fremhæve de oversete egenskaber som omsorg, empati og helhedstænkning – egenskaber, der ofte er blevet marginaliseret.
Jeg vil inspirere til refleksion og handling, så vi sammen kan skabe et samfund, hvor alle bidrag og egenskaber værdsættes lige højt.
Min vision
Jeg drømmer om et samfund, hvor:
Maskuline og feminine egenskaber balanceres som komplementære elementer
Samfundet har længe favoriseret egenskaber som kontrol og konkurrence på bekostning af andre værdifulde træk som omsorg og empati. Min vision er at udfordre denne ophøjelse af enkelte maskuline idealer og skabe plads til de oversete egenskaber.
Når vi balancerer disse træk som komplementære, åbner vi døren for langsigtet bæredygtighed og et mere inkluderende samfund.
Ligeværd bliver fundamentet for design, institutioner og sociale relationer
Ligeværd handler ikke kun om køn – det handler om at anerkende alles indsats og bidrag som lige værdifulde. Derfor er det afgørende at udfordre manden som norm i vores strukturer og fremhæve, hvordan skævheder som fx kønsbias i medicinsk forskning, arbejdsmarkedet og sociale forventninger hæmmer vores udvikling.
Ved at skabe opmærksomhed om disse skævheder kan vi bane vejen for en mere retfærdig fremtid.
Lineær og cirkulær tænkning integreres for at skabe balance
Samfundet har længe været præget af lineær tænkning – målrettet effektivitet og resultatorientering – som har ført os langt. Men vi har brug for en balance, hvor cirkulær tænkning – med fokus på relationer og langsigtet værdiskabelse – får plads.
Når vi forener de to tilgange, kan vi skabe fleksible systemer, der både fremmer hurtige løsninger og relationer.
Ligeværd er en fælles indsats
Ligeværd er ikke en kamp mellem kønnene.
Det er en fælles kamp for at sikre, at ingen marginaliseres eller begrænses på grund af deres køn. Det handler om at skabe et samfund, hvor vi værdsætter alle egenskaber og giver alle mulighed for at bidrage med deres fulde potentiale.
Jeg håber, at mit arbejde kan inspirere til debat, refleksion og handling – ikke for at placere skyld, men for at tage ansvar.
Og jeg håber at vi sammen kan arbejde for en fremtid, hvor vi kan trives som hele mennesker – fri for stereotype begrænsninger og fuldt ud i balance med os selv og hinanden.
No responses yet