❓ Hvor er mændene henne?

Det spørgsmål stiller Matilde Trobeck i sin appel om at få flere mænd til aktivt at tage del i kampen for ligeværd. Ikke i skjulte indbakker eller som passive tilskuere, men som synlige deltagere i debatten, der tør bruge deres stemmer til at skabe forandring.

For selvom vi som mænd måske ikke selv oplever ulighed, betyder det ikke, at den ikke findes. Vi er ikke blinde for verden omkring os, men vi kan blive privilegieblinde – fanget i en arv, der gør det svært at få øje på de skævheder og barrierer, der stadig præger både kvinders og mænds livsvilkår.

Denne arv stammer fra den historiske mand, der har formet vores samfund ved at ophøje maskuline egenskaber som hierarki, kontrol og konkurrence til idealer og normer. Det har efterladt os med et samfund, hvor ligeværd stadig er en ambition snarere end en realitet – og hvor både kvinder og mænd begrænses af forventninger og strukturer, der burde være for længst forandrede.

Men ligeværd er ikke kun kvinders kamp. Det er en fælles kamp. For vi arbejder ikke kun for at skabe bedre forhold for kvinder – vi arbejder for at skabe en bedre fremtid for os alle.

 

---

⚖️ Blot fordi vi ikke ser ulighed, betyder det ikke, at den ikke findes

Som mænd oplever vi sjældent de strukturer, der fastholder kvinder i ulighed. Det betyder ikke, at vi er blinde for uligheden – snarere at vi bliver privilegieblinde. De privilegier, vi har arvet fra tidligere generationers samfundsopbygning, kan gøre det svært at se de systematiske fordele, vi nyder godt af, og de ulemper, kvinder oplever.

Men skævheden er der stadig – dybt forankret i den historiske mand og den arv, vi alle har modtaget. Denne arv fortsætter med at skabe ulighed og manglende ligeværd i samfundet, og den påvirker os ikke kun eksternt gennem samfundets strukturer og normer, men også internt gennem den ubalance, den skaber i os som mennesker.

Samfundet, organisationer, hjemmet – ja, selv vores verdenssyn – er farvet af de maskuline egenskaber, som den historiske mand ophøjede til idealer og normer. Egenskaber som hierarki, kontrol, konkurrence og kamp er blevet rettesnore for, hvad der anses som værdifuldt. Samtidig er andre egenskaber – både maskuline og feminine – blevet marginaliseret. Det er ikke nogens skyld, hverken mænds eller kvinders, hverken nu eller i fortiden. Det handler ikke om at placere skyld for fortiden, men om at tage ansvar for nutiden og fremtiden.

 

Oprettelse af ligeværd

Forbedring af ligeværd handler ikke kun om at skabe bedre forhold for kvinder. Det vil komme os alle til gode. Uligeværd i samfundet påvirker begge køn negativt – om end på forskellige måder. Derfor er arbejdet med ligeværd en mulighed for at oprette en ubalance på to basale fronter:

1. Lige værdi for alle egenskaber
   Ingen maskuline egenskaber bør ophøjes til idealer eller normer på bekostning af feminine egenskaber eller andre maskuline egenskaber. Alle egenskaber – fra kontrol og konkurrence til omsorg og empati – er lige værdifulde og nødvendige for et balanceret samfund og en helhedsorienteret måde at leve på.
2. Fjernelse af kønsbaserede hindringer og barrierer
   Der må ikke være nogen hindringer, barrierer eller forskelsbehandling baseret på køn i situationer, hvor køn ikke har betydning. Biologiske forskelle skal have indflydelse, hvor de er relevante – for eksempel inden for sundhed og sport. Men i alle andre sammenhænge bør køn ikke være en begrænsning eller give anledning til lavere værdisætning.

Ligeværd som en løsning på indre og ydre ubalance

Ved at arbejde for ligeværd giver vi både kvinder og mænd mulighed for at bryde fri af begrænsende normer og stereotype forventninger. Vi skaber et samfund, hvor ingen egenskaber marginaliseres, og hvor alle kan leve som hele mennesker – med adgang til det fulde spektrum af menneskelige muligheder.

Denne indsats handler ikke kun om at oprette den uligeværd, der påvirker kvinder. Det handler om at skabe et samfund, hvor alle – uanset køn – kan trives og udvikle sig frit. Og det vil gavne os alle.

 

---

Eksempler på ulighed

Ulighed er ikke kun en følelse. Den kan måles og dokumenteres. Her er blot nogle få eksempler på, hvordan historiske skævheder fortsat påvirker kvinder i dag.

💊 Medicinsk bias

Medicinsk bias opstår, når forsknings- og behandlingsmetoder primært er baseret på mandlige deltagere, hvilket kan føre til fejldiagnosticering og utilstrækkelig behandling af kvinder.
Flere danske artikler har belyst dette problem:

• Medicin er ofte testet på mænd – kvinder får dobbelt så mange bivirkninger
  Denne artikel fra DR Nyheder fremhæver, hvordan kvinder oplever flere bivirkninger, fordi medicin ofte er testet på mænd. Manglende kønsrepræsentation i kliniske studier kan føre til, at kvinder får medicin, der ikke er tilpasset deres fysiologi.
• Er der brug for lovgivning om kønsrepræsentation i kliniske studier?
  I denne artikel fra Dagens Pharma diskuteres behovet for regulering for at sikre ligelig kønsrepræsentation i medicinsk forskning. Underrepræsentation af kvinder i lægemiddelforsøg kan medføre, at medicin ikke er lige effektiv eller sikker for begge køn.
• De glemte kvindelige forsøgspersoner
  Kristeligt Dagblad belyser, hvordan kvinder historisk er blevet overset i medicinsk forskning, hvilket har konsekvenser for kvinders sundhed og behandlingseffektivitet.

Disse artikler understreger vigtigheden af at inkludere begge køn i medicinsk forskning for at sikre effektive og sikker behandlinger for alle.

🦺 Design og sikkerhed

Design og sikkerhed i vores omgivelser er ofte præget af mandlige referencer, hvilket kan føre til utilsigtede konsekvenser for kvinder.
Her er nogle eksempler:

• Kønsdiskriminering i bildesign
  Biler er traditionelt designet med mandlige kroppe som referencepunkt. Standard crashtest-dukker repræsenterer en gennemsnitlig mand på 176 cm og 77 kg. Dette betyder, at sikkerhedsfunktioner som airbags og seler er optimeret til denne kropsbygning, hvilket kan kompromittere kvinders sikkerhed. Kvinder har en 47% højere risiko for alvorlige skader i bilulykker sammenlignet med mænd.
• Feministisk bydesign
  Byplanlægning har ofte overset kvinders behov, hvilket kan føre til utrygge og utilgængelige offentlige rum. En rapport fra Arup i samarbejde med University of Liverpool og FN’s udviklingsprogram peger på strategier for at skabe byer, der fungerer for alle køn. Anbefalingerne inkluderer bedre belysning, sikre transportmuligheder og inkluderende design, der tager højde for forskellige brugergruppers behov.

Disse eksempler illustrerer, hvordan designpraksisser, der ikke tager højde for kønsforskelle, kan skabe ulighed og potentielle farer. Ved at integrere både maskuline og feminine perspektiver i designprocessen kan vi skabe mere inkluderende og sikre miljøer for alle.

💲 Økonomisk diskrimination

Økonomisk diskrimination mod kvinder manifesterer sig på flere områder i samfundet, hvilket påvirker deres økonomiske muligheder og sikkerhed negativt.
Her er nogle eksempler:

• Ligestilling: Vi er ikke i nærheden af at være færdige
  Selvom Danmark har opnået formel ligestilling med lige rettigheder for mænd og kvinder, eksisterer der stadig betydelige uligheder i praksis. Disse uligheder ses på arbejdsmarkedet, i ledelse, politik, forskning og hjemmet, hvor kvinder ofte halter efter mændene. Derudover oplever kvinder højere stressniveauer og er oftere ofre for vold og overgreb.
• Ulighed på kapitalmarkedet
  Kvindelige iværksættere står over for både formelle og uformelle barrierer, når de forsøger at etablere egne virksomheder. De har ofte begrænset adgang til nødvendig finansiering og møder kønsstereotyper, der påvirker deres muligheder negativt. Desuden føler mange kvinder sig ikke rustet til startupmiljøet, hvilket kan hæmme deres iværksætterlyst.
• Kvindelige iværksættere spørges til problemer frem for muligheder
  Når kvindelige iværksættere søger investorer, bliver de ofte mødt med spørgsmål om udfordringer og risici, mens mandlige iværksættere i højere grad bliver spurgt til muligheder og vækstpotentiale. Denne forskelsbehandling kan føre til, at kvinder modtager mindre investering og støtte, hvilket hæmmer deres forretningsudvikling.
• Jo flere børn, des større ulighed mellem fars og mors pension
  Antallet af børn påvirker pensionsopsparingen forskelligt for mænd og kvinder. Kvinder med flere børn har tendens til at have lavere pensionsopsparing sammenlignet med mænd med samme antal børn. Dette skyldes blandt andet, at kvinder ofte tager længere barselsorlov og deltidsarbejde, hvilket reducerer deres indkomst og dermed pensionsindbetalinger.

Disse eksempler illustrerer, hvordan økonomisk diskrimination fortsat er en realitet for mange kvinder, hvilket understreger behovet for målrettede indsatser for at fremme reel ligestilling på tværs af samfundets økonomiske strukturer.

🏥 Sundhedssystemet

Kvinder oplever ofte uligheder i sundhedsvæsenet, der påvirker deres diagnose, behandling og generelle sundhed negativt.
Her er nogle eksempler:

Kvinder føler sig ikke taget seriøst hos lægen
En undersøgelse fra Aller Media viser, at næsten hver anden kvinde (46,7 %) har oplevet, at deres sundhedsproblemer ikke blev taget seriøst af lægen. Problemet er særligt udtalt blandt yngre kvinder i alderen 18-29 år, hvor 58 % deler denne oplevelse.

Økonomisk potentiale i at forbedre kvinders sundhed
En rapport fra McKinsey & Company fremhæver, at kvinder i gennemsnit tilbringer 25 % mere tid i dårlig helbredstilstand end mænd. Ved at lukke sundhedsgabet mellem kønnene kunne man reducere denne forskel markant og samtidig tilføje op til 1 billion dollar til den globale økonomi årligt inden 2040.

Behov for prioritering af kvinders sundhed i Danmark
Dansk Industri påpeger, at danske kvinder har færrest forventede raske leveår i Europa. Der er et presserende behov for politisk handling og investering i forskning, der fokuserer på kvinders sundhed, for at forbedre livskvaliteten og reducere sundhedsuligheder.

Disse eksempler understreger nødvendigheden af en systematisk tilgang til at adressere de sundhedsmæssige uligheder, som kvinder står overfor, for at sikre en mere retfærdig og effektiv sundhedspleje for alle.

💰 Løn og pension

Økonomisk ulighed mellem mænd og kvinder er fortsat en udfordring, især inden for løn og pension.
Her er nogle eksempler:

• Lønforskelle mellem mænd og kvinder
  Ifølge Danmarks Statistik er der en vedvarende lønforskel mellem mænd og kvinder i Danmark. I 2020 var kvinders gennemsnitlige timeløn 13% lavere end mænds, hvilket indikerer en betydelig kønsbestemt lønforskel.
• Kvinder tjener mindre end mænd for samme job
  En undersøgelse fra Copenhagen Business School viser, at kvinder i gennemsnit tjener 7% mindre end mænd for det samme job på den samme arbejdsplads. Dette understreger, at lønforskelle ikke kun skyldes forskellige jobtyper, men også ulige løn for samme arbejde.
• Pensionsforskelle forværres af børneantal
  En analyse fra ROCKWOOL Fonden viser, at jo flere børn en kvinde har, desto større er forskellen mellem hendes og hendes partners pensionsopsparing. Kvinder med fire eller flere børn har i gennemsnit 38% lavere pensionsformue end deres mandlige partnere, hvilket indikerer, at familieforøgelse påvirker kvinders økonomiske fremtid negativt.
• Kvinder opfordres til at styrke deres pensionsopsparing
  Eksperter anbefaler, at kvinder aktivt engagerer sig i deres pensionsopsparing for at mindske økonomisk ulighed. Dette indebærer at være opmærksom på indbetalinger, overveje ekstra opsparing og sikre, at pensionsordningerne er tilpasset deres individuelle behov.

Disse eksempler illustrerer de vedvarende økonomiske udfordringer, kvinder står overfor, og understreger behovet for øget bevidsthed og handling for at opnå reel ligestilling på arbejdsmarkedet og i pensionssystemet.

👁️ Objektificering af kvinden

Objektificering af kvinder indebærer, at kvinder reduceres til objekter for andres begær, hvilket kan føre til alvorlige konsekvenser som voldtægtskultur og negative kropsbilleder. Her er nogle eksempler:

• Voldtægtskultur i Danmark
  Voldtægtskultur refererer til en samfundsmæssig kontekst, hvor seksuel vold normaliseres og undskyldes, ofte gennem brug af kvindefjendsk sprog, objektificering af kvinder og trivialisering af seksuel vold. Dette miljø kan føre til, at ofre for seksuelle overgreb ikke tages seriøst, og at gerningsmænd undgår konsekvenser.
• Negativt kropsbillede begrænser unge kvinder
  Unge kvinder påvirkes i høj grad af samfundets idealer om kvindekroppen, hvilket kan føre til negative kropsbilleder og begrænsninger i deres adfærd og selvopfattelse. Denne internaliserede objektificering kan resultere i lavt selvværd og psykiske udfordringer.

Disse eksempler illustrerer, hvordan objektificering af kvinder bidrager til en kultur, der underminerer kvinders rettigheder og trivsel. For at skabe et mere ligeværdigt samfund er det nødvendigt at udfordre og ændre de normer og strukturer, der opretholder denne objektificering.

 

---

❓ Hvor er mændene?

Matilde Trobeck har ret: Det kræver vores opbakning.

Hvis vi som mænd ikke aktivt deltager i kampen for ligeværd, er vi med til at opretholde status quo. Ikke fordi vi ønsker det, men fordi vores stilhed og passivitet fastholder de strukturer og normer, der skaber uligeværd. Det kræver, at vi tager ansvar – ikke kun for kvindernes skyld, men for vores egen skyld.

Ligeværd handler ikke om at give noget væk, men om at skabe noget bedre. For alle.
Når vi arbejder for ligeværd, arbejder vi også for at frigøre os selv fra de stereotype forventninger og begrænsninger, som den historiske mand har efterladt os. Vi arbejder for et samfund, hvor vi alle kan trives, uanset køn, og hvor ingen skal leve under kulturelle eller strukturelle barrierer.

 

En opfordring til dig som mand

• Vær nysgerrig
  Spørg de kvinder, du kender – kolleger, søstre, partnere eller veninder – hvornår de sidst har oplevet manglende ligeværd på grund af deres køn.
  Lyt til deres erfaringer uden at afbryde eller argumentere imod.
• Lyt
  Tag deres oplevelser alvorligt.
  Det handler ikke om at finde modargumenter eller løsninger lige med det samme, men om at forstå.
  Forstå, hvordan de oplever verden, og hvad der begrænser dem.
• Lær af det
  Reflekter over, hvordan du selv er en del af de strukturer og normer, der skaber uligeværd.
  Bliv bevidst om dine egne bias, og hvordan de kan påvirke dine handlinger.
• Del det
  Tal om det, du lærer, og vær en aktiv medspiller i debatten.
  Brug din stemme til at fremhæve, hvor der er brug for forandring, og til at støtte vores fælles arbejde for ligeværd.

Ligeværd er ikke en kamp mellem kønnene.
Det er en fælles kamp for at sikre, at ingen marginaliseres eller begrænses på grund af deres køn. Det handler om at skabe et samfund, hvor vi værdsætter alle egenskaber og giver alle mulighed for at bidrage med deres fulde potentiale.

 

 

---

🔗 Referencer

Generelle artikler om ulighed og historiske perspektiver

1. Matilde Trobeck, LinkedIn-opslag: Hvor er mændene henne? Link til opslag
2. Caroline Criado Perez, Usynlige kvinder: skævvredne data i en verden designet til mænd. Gyldendal, 2021. Forfatterens hjemmeside

Medicinsk bias

1. DR Nyheder: Medicin er ofte testet på mænd – kvinder får dobbelt så mange bivirkninger. Link til artikel
2. Dagens Pharma: Er der brug for lovgivning om kønsrepræsentation i kliniske studier? Link til artikel
3. Kristeligt Dagblad: De glemte kvindelige forsøgspersoner. Link til artikel

Design og sikkerhed

1. Kvindernes Bilmagasin: Kønsdiskriminering i bildesign. Link til artikel
2. Rumsans: Anbefalinger: Feministisk bydesign. Link til artikel
3. Zetland: En verden designet til mænd. Link til artikel

Økonomisk diskrimination

1. Verdens Bedste Nyheder: Ligestilling: Vi er ikke i nærheden af at være færdige. Link til artikel
2. Dagens Industri: Kvinde, kæmp for din pensionsopsparing. Link til artikel
3. Copenhagen Business School: Stort studie: Kvinder tjener 7 procent mindre end mænd for det samme job på den samme arbejdsplads. Link til artikel
4. Dansk Industri: Kvindelige iværksættere spørges til problemer frem for muligheder. Link til artikel
5. Rockwool Fonden: Jo flere børn, des større ulighed mellem fars og mors pension. Link til artikel

Sundhedssystemet

1. McKinsey & Company: High potential of closing women’s health gap. Link til artikel
2. Dansk Industri: Danmark skal med på vognen og prioritere kvinders sundhed. Link til artikel
3. Aller Media: Ny undersøgelse: Næsten hver anden kvinde har oplevet ikke at blive taget seriøst hos lægen. Link tilartikel

Løn og pension

1. Danmarks Statistik: Statistik om løn og ligestilling. Link til artikel
2. TV 2 Nyheder: Lønforskel mellem mænd og kvinder er steget. Link til artikel
3. AkademikerPension: Pension for kvinder. Link til artikel

Objektificering af kvinder

1. Everyday Sexism Project: Hvad er voldtægtskultur? Link til artikel
2. Reel Ligestilling: Voldtægtskultur. Link til artikel
3. Information: Negativt kropsbillede begrænser unge kvinder. Link til artikel
4. RUC Forskning: Kvinde, krop og seksualitet. Link til artikel