Vi kunne også sige, at historien er skrevet af “Den historiske mand”
Vores historie er skrevet af mænd, som har oplevet, tolket og nedfældet den ud fra deres maskuline idealer og verdenssyn. Vel at mærke mænd, der var sejrende og indflydelsesrige. Og sidenhen er det den samme type historiske mænd, der har læst, fortolket og videreformidlet historien.
Denne ensidighed har ikke kun formet vores forståelse af fortiden, men også, hvilke perspektiver og nuancer der blev anerkendt som værdifulde. Historien er ofte blevet fortalt ud fra et lineært og resultatorienteret fokus – på konger, krige og magtens resultater. Det cirkulære arbejde og de menneskelige egenskaber, der lagde grundlaget for succeserne, er blevet glemt. De relationer, det vedholdende arbejde og de processer, der sikrede hjulene bag kulisserne, forsvandt ud af fortællingen.
Kvinders stemmer og perspektiver har i århundreder enten været fraværende eller marginaliseret. Indtil for halvandet århundrede siden var det kun mænd, der havde adgang til at læse, fortolke og skrive historien. Det betyder, at vores fælles historie er fortalt gennem et begrænset verdensbillede – et verdensbillede præget af magt, kontrol og konkurrence.
En fremtid med balance
Problematikken omkring vores historie handler ikke kun om, at den er skrevet af mænd, men om de idealer, normer og tankegange, som disse historiske mænd har haft. De mænd, der skrev historien, var ofte præget af snævre maskuline idealer som kontrol, hierarki, konkurrence og kamp. Disse idealer blev anset som nødvendige for at skabe orden og opretholde magt, men de efterlod samtidig andre perspektiver og værdier som sekundære eller uvæsentlige.
Det verdensbillede har farvet både, hvad der blev anset som vigtigt at dokumentere, og hvordan samtiden blev fortolket og nedskrevet. Når historien eksempelvis fremstilles som en række krige, sejre og nederlag, udelades ofte de langsomme, cirkulære processer, der også formede begivenhederne – handlinger og indsatser, som samarbejde, relationer og vedligeholdelse.
Et eksempel er Saxos krønike fra 1208, hvor Danmarks storhed blev knyttet til kongers og krigeres bedrifter, fortalt ud fra et maskulint ideal synspunkt og en lineær tankegang. Historien fokuserer på kongernes og krigenes resultater og afkast, mens de mange nuancer i baggrunden overses – alt det cirkulære arbejde, der sikrede kongens virke, og de menneskelige egenskaber, som relationer, omsorg og vedligeholdelse, der gjorde indsatsen mulig. De, der lagde forarbejdet, holdt hjulene i gang og skabte grundlaget for kongens succes, glemmes i fortællingen.
I dag ser vi stadig, hvordan nutidens historieskrivning er præget af de samme normer.
Historier, der vægter kontrol og resultater, dominerer stadig i undervisning og populærkultur, mens fortællinger, der fokuserer på relationer og helhedstænkning, har sværere ved at få plads. Dette skyldes ikke nødvendigvis, hvem der skriver historierne, men hvordan vores samfund fortsat prioriterer de maskuline idealer og en lineær tankegang.
Hvis vi ønsker at bryde med denne tradition og skabe en historieskrivning, der afspejler en mere balanceret forståelse, kræver det et samfund, der selv er i balance. Først når vi anerkender værdien af både maskuline og feminine egenskaber og prioriterer både lineær og cirkulær tænkning, kan vi begynde at skrive en historie, der rummer hele spektret af menneskelige erfaringer og perspektiver.
Hvorfor vi skal genbesøge historien
Det hedder sig, at vi skal lære af historien, så den ikke gentager sig.
Men hvad nu, hvis den historie, vi lærer, ikke er hele historien?
Hvad nu, hvis den kun afspejler et snævert eller skævt verdenssyn – et syn præget af “Den historiske mand”s idealer og normer?
Lærer vi så af historien, eller lærer vi kun at reproducere det samme verdensbillede, som vi ønsker at ændre?
Når vi ser historien gennem dette snævre perspektiv, risikerer vi, at historien forstærker “Den historiske mand”s arv i stedet for at udfordre den. Vi lærer måske om magt, kontrol og konkurrence, men ikke om de andre menneskelige egenskaber – både maskuline og feminine – som også har formet vores samfund. Vi overser, hvordan cirkulær tankegang har påvirket vores forhistorie, og hvordan dens fravær har haft konsekvenser. Og vi mister muligheden for at forstå, hvordan kvinders bidrag og perspektiver har skabt alternative narrativer, der kan berige vores fælles historie.
At lære af historien kræver nye perspektiver
For virkelig at lære af historien – og ikke blot gentage den – har vi brug for at se vores fortid med nye øjne.
Det handler om at stille spørgsmål ved, hvilke værdier og normer der har præget historieskrivningen, og om at søge efter de stemmer og perspektiver, der blev ignoreret eller undertrykt. Som historiker og forfatter Gry Jexen siger: “Det er på tide, vi fejer argumentet om, at kvinder ikke har haft en særlig rolle i historien, af bordet.”
Kvinder har altid været en del af historien, men deres bidrag er ofte blevet usynliggjort.
Ved at inddrage kvinders erfaringer og menneskelige egenskaber som omsorg, empati og helhedstænkning kan vi få en dybere forståelse af, hvordan samfund har udviklet sig – ikke kun gennem krig og magtkampe, men også gennem samarbejde, fællesskab og langsigtede processer.
Arbejdermuseet understreger, at kvinder har været med til at forme den danske arbejderbevægelse, men ofte er blevet skrevet ud af fortællingen. Deres historier viser os en anden side af historien, som er mindst lige så vigtig som fortællingerne om magtens top.
Historie som et spejl
Historien fungerer som et spejl, der reflekterer de værdier, vi lægger vægt på i vores samtid.
Hvis vi kun værdsætter de maskuline idealer og lineære tankemønstre, vil vi fortsætte med at fortælle historien på en måde, der udelukker andre perspektiver. Det betyder, at vi ikke bare gentager fortidens fejl, men også frarøver os selv muligheden for at lære af de alternative veje, som måske kunne have ført til mere balancerede og bæredygtige samfund.
Hvordan genbesøger vi historien?
For at udfordre det snævre verdenssyn, som “Den historiske mand” har skabt, og for at sikre, at historien bliver et læringsredskab for fremtiden, skal vi:
- Se historien med kvinders øjne
For at forstå deres erfaringer og bidrag – både de synlige og de oversete – og hvordan de har været med til at forme vores fortid. - Søge efter menneskelige egenskaber, som ikke blev værdsat af samtiden
For at belyse, hvordan egenskaber som omsorg, tålmodighed, helhedstænkning eller empati også har haft indflydelse på historiens gang. Måske i det skjulte eller glemt, fordi de ikke blev set som værdifulde i deres samtid, men som alligevel har spillet en afgørende rolle. - Analysere historien med cirkulær tankegang
For at forstå langsigtede relationer, bæredygtige processer og sammenhænge, der ikke nødvendigvis kan måles i magt eller kontrol, men som har været lige så vigtige for samfundets udvikling.
Det starter i skolerne
Det er ikke kun forskernes ansvar at gentænke historien med nye perspektiver. Vores folkeskoler og uddannelsesinstitutioner har også et vigtigt ansvar.
De skal sikre, at elever og studerende lærer at tolke historien ud fra de tre vinkler:
- At forstå historien fra både maskuline og feminine perspektiver.
- At søge efter de menneskelige egenskaber, som ikke var værdsat af samtiden, men som alligevel spillede en rolle.
- At analysere historien ud fra både lineære og cirkulære tankemønstre.
Når historien præsenteres på denne måde, lærer eleverne at tænke kritisk, at se bag om de etablerede fortællinger og at stille spørgsmål ved de normer, som har præget vores forståelse af fortiden. Dette giver dem værktøjer til at skabe en mere nuanceret og ligeværdig tilgang til historien – og til fremtiden.
En fremtid med balance
Det er positivt, at vi i dag begynder at udfordre de traditionelle perspektiver, som historien tidligere er blevet skrevet, læst og fortolket ud fra. Ved at inddrage bredere spektrum af maskuline og feminine egenskaber og vægte cirkulær tankegang lige så meget som lineær, kan vi skabe en mere nuanceret og retvisende forståelse af fortiden.
Men hvis vi virkelig skal bryde med den skævhed, der har præget historien, kræver det mere end blot at tilføje nye perspektiver.
Det kræver, at vi aktivt skaber et samfund, der selv er i balance. Først når vi anerkender værdien af både maskuline og feminine egenskaber, og når lineær og cirkulær tænkning vægtes ligeligt, kan vi begynde at skrive en historie, der er fri for tidligere tiders forvrængninger.
Hvis vi fortsætter med at fortælle historien, som vi har arvet den – præget af kontrol, magt og resultater – risikerer vi at forstærke “Den historiske mand”s arv. Vi må søge de glemte stemmer, de oversete nuancer og de processer, der tidligere blev ignoreret, fordi de ikke blev anset som værdifulde.
Hvordan sikrer vi, at historien fremover bliver fortalt på en måde, der rummer hele spektret af menneskelige erfaringer og perspektiver?
Det starter i vores undervisning, vores forskning og vores samfundsdebatter.
Det handler om at stille spørgsmål som:
Hvad anser vi som “værdifuldt” i vores fortællinger?
Hvordan skaber vi en historieskrivning, der spejler ligeværd og mangfoldighed – ikke kun i dag, men også for kommende generationer?
Jeg tror, at vejen frem er at anerkende de skævheder, vi har arvet, og aktivt arbejde for at udvide de perspektiver, vi inkluderer i historien. Når vi gør det, åbner vi for en historie, der ikke er statisk, men dynamisk – en fortælling, vi skaber sammen, og som kan lede os mod en mere ligeværdig fremtid.
Kilder
- Kristeligt Dagblad
- Artikel: Det handler om at give kvinder den plads i historien, de fortjener
- Link: Kristeligt Dagblad
- Femina
- Artikel: Gry Jexen: Det er på tide, vi affejer argumentet om, at kvinder ikke har haft en særlig rolle i historien
- Link: Femina
- Information
- Artikel: Historieundervisningen skal handle om mere end store mænd og kvinder
- Link: Information
- Arbejdermuseet
- Artikel: Arbejdermuseet vil skrive flere kvinder ind i historien
- Link: Arbejdermuseet
- Gry Jexen – Kend din historie
- Bog: Kend din historie: 25 kvinder der formede fortiden
- Link: Gry Jexen
- Saxo – Gesta Danorum
- Krønike: Saxo Grammaticus, Gesta Danorum (ca. 1200)
- Link: Danmarkshistorien.dk
- Anvendt som eksempel på lineær tankegang og maskuline idealer i historiefortællingen.
No responses yet